Indbyder til dyst i brætspil

Det er 11. gang der dystes i Othello. Her fra sidste år.

Det er 11. gang der dystes i Othello. Her fra sidste år.

Foto: Presse

Othello kommer på bordet i Rørby Præstegård lørdag 21. marts. Det er dog ikke den kendte lagkage, men derimod brætspillet Othello. 

For 11. gang er præstegården rammen om en turnering, som finder sted fra klokken 10-16.

Sidste år deltog 15 spillere fra flere steder i landet, samt to norske spillere fra Arendal.  Turneringen er gratis, og man behøver ikke være en øvet spiller for at deltage. Sidste år deltog flere nybegyndere fra lokalområdet, hvor den yngste blot var 8 år gammel, oplyser arrangørerne.

Ønsker man at træne lidt før turneringen, kan man lære spillet og dets fiduser hver fredag klokken 15-18 på Kalundborg Bibliotek, hvor der også er undervisning i andre brætspil.

I Rørby vil der være præmier til nummer 1, 2 og 3, bedste debutant og bedste spiller under 10, 12, 15 og 18 år.

Tilmelding senest onsdag 18. marts til Peter Michaelsen på mail pmi@km.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...