Påbud kan blive fulgt af mange flere

Bliver denne kystbeskyttelse fjernet igen, kommer det formentlig til at ske for flere anlæg langs kysten.

Bliver denne kystbeskyttelse fjernet igen, kommer det formentlig til at ske for flere anlæg langs kysten.

Foto: Kristian Jørgensen

Det er i første omgang to strækninger med ulovlig kystsikring, Roskilde Kommune har afgjort, at man ikke kan lovliggøre.

Den Korte Version
  • Ulovlig kystsikring i Roskilde kan føre til flere påbud efter partshøringer.
  • To ulovlige strækninger anses som principsager i kommunen.
  • Nogle grundejere indledte kystsikring uden dialog med kommunen.
  • Grundejere organiseret i Kystsikringslaget har hyret advokat og lavet rapport.
  • Rapporten argumenterer for kystsikringens nødvendighed og naturhensyn.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

De tjener som en form for principsager. Så hvis de varslede påbud om at fjerne kystsikringen står fast efter en partshøring, kan flere grundejere formentlig se frem til en lignende afgørelse om den kystsikring, de har opført uden tilladelse. 

Roskilde Kommune har registreret 51 anlæg, som i juni 2025 blev vurderet til at være opført uden tilladelse.

Heriblandt nogen, som end ikke har forsøgt at få tilladelse, inden de skred til værks.

- Der er nogen, som bare har smidt nogle sten ned uden at have nogen som helst dialog med kommunen. Det bliver de selvfølgelig bedt om at fjerne, siger klima- og miljøudvalgsformand Jeppe Trolle (R), der trods alt har forståelse for de grundejere, der har forsøgt at finde frem til en løsning.

Der er nogen, som bare har smidt nogle sten ned uden at have nogen som helst dialog med kommunen. Det bliver de selvfølgelig bedt om at fjerne.

Jeppe Trolle (R), klima- og miljøudvalgsformand

Den løsning fandt parterne bare ikke frem til, før de ni grundejere uden tilladelse anlagde kystbeskyttelse af nogle af Roskildes dyreste kvadratmetre.

Og selvom det er en tilståelsessag, at de har gjort det uden kommunens tilladelse, kommer de ikke til at give sig uden kamp.

Ikke alene er de gået sammen i Kystsikringslaget ved Frederiksborgvej 135-141 og har hyret en advokat til formålet. De har også selv bekostet en diger rapport fra det rådgivende ingeniørfirma Niras, som Roskilde Kommune også selv gør brug af til blandt andet miljørapporter.

I dette tilfælde redegør de over 37 sider for nødvendigheden af at sikre ejendommene på toppen af den 10-15 meter høje skrænt, og hvordan det går i spænd med hensyn til naturen og offentlighedens adgang langs kysten.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...