I starten af året beskrev jeg én ting, der er vigtigere end nytårsforsæt: at du taler til dig selv, som du taler til andre. Altså, når du taler pænt til dem. Ikke fordi du skal være “positiv” hele tiden – men fordi den måde, vi taler til os selv på, har enorm betydning for, hvordan vi har det – og for hvordan vi behandler andre.
Av – ja, kritiske mennesker er ofte mest kritiske overfor… dem selv! Overvej gerne det, næste gang du er lige ved at hælde en spand ud over dig selv eller andre… <3
Selvværd er vi er født med
Jeg er meget optaget af selvværd. Og jeg mener faktisk, at vi bliver født med det. Vi kommer ud af vores mor med en grundlæggende tro på, at vi er værdifulde. Hvorfor græder en baby, når vi lægger den fra os? Fordi den tror på og “siger”: Elsk mig. Trøst mig. Pas på mig. Det er ikke selvoptagethed. Og det er slet ikke udspekulerethed. Det er menneskelighed.
Og så sker livet
Vi får hak i snuden. Kritik, skuffelser, brud, fejltagelser, for lidt søvn, for meget pres – og selvværdet kan krympe. Men heldigvis kan det også bygges op igen. Og det starter ikke med en stor beslutning. Det starter med den måde, du behandler dig selv på i det små.
Læs også
- Psykologens klumme: Konsekvent kærlighed - sådan sætter du rammer for dine børn uden drama
- You do you! Hold fast i dig selv og dine gode beslutninger
- Gode råd fra parterapeuten: Klarede du frisag til Valentinsdag? Kærlighed er ikke én dag
- Parforhold og politik – en sexet kombo?
- Parterapeutens klumme: Rend mig i traditionerne - og skab en hyggelig juleaften
- YES – det er hverdag igen… eller …
- I parforholdet - hvordan spotter man de dårlige vaner?
Selvværd skal passes
I forrige klumme skrev jeg at “godhed i verden starter bag hjemmets fire vægge” – og dermed er det også her selvværd skal næres. Fuldstændig som en plante: visner den, er det jo ikke fordi der er noget galt med planten. Det er fordi der er noget galt med jorden eller måden den passes på.
Det samme gælder selvværd. Selvværd er ikke en følelse, der består af sig selv. Det er en praksis. En daglig måde at være til på – og være overfor dig selv på.
Har du gode vaner?
Og her kommer vanerne ind. For først skaber vi vores vaner – og så skaber de os. Det, du gør i din hverdag, er med til at forme den, du er. Derfor giver det mening at give dine vaner et eftersyn, hvis noget ikke fungerer for dig. Og ofte begynder det netop ét sted: i din indre stemme.
Prøv lige at lægge mærke til: Hvordan taler du til dig selv, når du laver en fejl? Når du er træt? Når du ikke når det, du havde håbet? Er din indre stemme en god ven – eller en ret elendig chef?
En helt enkel øvelse: fra dulmen til regulering
Når du fanger den hårde stemme, så spørg: “Hvordan ville jeg tale til en ven i samme situation?” Og prøv så at give dig selv den sætning i stedet. Ikke som la-la. Men som ægte og ordentlig omsorg.
Fra ”Hold nu op, hvor er du dum” → ”Okay, du er presset. Hvad kan du gøre lige nu?”
Og her kommer et kærligt hep: Prøv at lade være med at dulme.
Når vi er pressede, får vi lyst til den hurtige genvej: vin, doomscrolling, en håndfuld fra slik-skuffen (vi i forvejen er trætte af at have), onlinegambling, over-shopping… alt det, der føles som en pause – men som faktisk giver mindre ro og mere selvkritik.
Vælg i stedet noget, der faktisk regulerer dig. Gå en tur, gerne hånd-hånd hvis muligt. Træk vejret dybt. Sæt en timer på 7 min. og ryd én overflade. Spørg ungerne om deres dag – og lyt i 2 min. uden at fikse noget.
Pointen er: Når du vælger regulering frem for dulmen, så plejer du selvværd i praksis. Og det er sådan dine børn ser dig behandle dig selv – og dermed også andre. Og det er sådan, de så er overfor sig selv og andre. Ja, det er ikke så lidt, der starter der!
Så… husker du at tale pænt til dig selv – eller var det godt med en lille venlig reminder?
Følg med for flere hverdagsnære psykologgreb, der virker: @psykologmariabronden · @reflekt.cc