En ny vandledning mellem Sjælsø Vandværk og Hillerød Forsyning udløste mandag aften en lang debat i byrådet i Fredensborg Kommune. Sagen handler om, hvorvidt kommunen skal være villig til at ekspropriere et mindre areal på en ejendom ved Kirkeltevej for at gøre plads til ledningen.
Vand til Hillerød splitter byrådet: 15-12 for mulig ekspropriation
Efter en lang debat besluttede et flertal i byrådet i Fredensborg Kommune at udvise vilje til at ekspropriere et areal ved Kirkeltevej i Kokkedal. Beslutningen skal gøre det muligt at etablere en ny vandledning, der i fremtiden skal sikre drikkevand til Hillerød.