Marabou-chokolade tilbagekaldes – solgt i butikker på hele Sjælland

Kasser Marabou-chokoladen eller aflever det tilbage til butikken, hvor du købte det, lyder anbefalingen fra Fødevarestyrelsen.

Hvis du godt kan lide at sætte tænderne i et godt stykke chokolade, skal du lige være opmærksom og tjekke emballagen ekstra efter, inden du får stillet sulten til den søde tand.

Chokoladen Marabou Japp er nemlig blevet tilbagekaldt, da der er risiko for hårde plastikstykker i produktet.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse på vegne af firmaet Mondelez Danmark ApS, som har tilbagekaldt produktet.

Produktet er solgt i dagligvarebutikker landet over, så de er altså også solgt i supermarkeder på hele Sjælland.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du kasserer produktet i en fart, da indtagelse af chokoladen kan udgøre en potentiel sundhedsrisiko, da de hårde plastikstykker kan medføre skader i mund, svælg og i mave-tarmkanalen.

Hvis du oplever symptomer efter at have indtaget produktet, bør du kontakte egen læge eller vagtlægen, lyder anbefalingen.

Hvilke fødevarer tilbagekaldes?

Marabou Japp
Nettoindhold: 160 g
Bedst før-dato: 05.07.2026
Batchnummer: OUV0254051.

Marabou-chokolade tilbagekaldes.
Marabou-chokolade tilbagekaldes. Foto: Fødevarestyrelsen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...