Hospice Sjælland Støtteforening og Himmelev Sogn er gået sammen om en koncert med den kendte violinist Kim Sjøgren i Trekroner Kirke tirsdag den 10. marts.
Overskuddet fra koncerten går til støtteforeningens arbejde på Hospice Sjælland i Trekroner.
Koncerten begynder klokken 19.30, og Kim Sjøgren vil dele ud af sine musikalske erindringer.
I Trekroner Kirke fortæller han om et liv i musikkens tjeneste. Om op- og nedture, lys og mørke - og om hvad musikken har betydet i alt det levede liv, der gik forud.
Billetter kan købes på Himmelev Sogns hjemmeside.