Falck sender 30 ambulancer fra Ringsted til Ukraine-krig

Falck har doneret 30 ambulancer, som skal hjælpe tilskadekomne i krigsområdet og de uroprægede områder i og omkring Ukraine.

De mange ambulancer bliver i dag transporteret fra Falck-stationen i Ringsted, og kolonnen forventes at ankomme i Polen i morgen tidlig.

– Vi har overvejet, hvordan vi kan hjælpe i Ukraine, og nu kører vi 30 fuldt operationelle ambulancer af sted, siger Martin Betzer, underdirektør i Falck Ambulance Danmark.

Lederen af Falck-stationen i Ringsted, Erik Bruun Rasmussen, er en af de frivillige, der sætter sig bag rattet på den lange vej østover.

– Det kan lyde lidt højtragende, men det ligger i vores Falck-ånd, at vi hjælper, når vi kan, siger Erik Bruun Rasmussen.

På halvandet døgn har Falck samlet 30 paller med ambulanceudstyr på stationen i Ringsted. Ambulancerne bliver i skrivende stund serviceret hos SE Group i Døjringe ved Sorø. I løbet af eftermiddagen ankommer de til Falck i Ringsted, hvor de bliver fyldt op med hjertestartere, forbindinger, iltmasker, og hvad der ellers hører sig til.

Foto: Thomas Olsen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...