I fredags sørgede statsminister Mette Frederiksen for, at mange danskere har sat kryds i kalenderen den 24. marts, hvor der er folketingsvalg. Man kan dog allerede stemme nu, hvis man ønsker at brevstemme.
Stevns Kommune holder ekstra åbent for at give dem, der ønsker det, mulighed for at brevstemme. Stevns Kommune skriver på sin hjemmeside, at man kan brevstemme frem til og med fredag den 20. marts 2026.
Uanset, hvor man brevstemmer, vil ens stemme blive sendt til den kommune, hvor man er optaget på valglisten, så den indgår i stemmeoptællingen på valgdagen.
Man kan afgive sin brevstemme på Rådhuset, Rådhuspladsen 4 i Store Heddinge, når rådhuset har åbent. Åbningstiderne er mandag–onsdag fra klokken 10.00-15.00 og torsdag fra klokken 10.00-17.00.
Derudover holder rådhuset desuden ekstra åbent for brevstemmer på følgende fire datoer: Lørdag den 7. marts klokken 09.00-12.00, torsdag den 12. marts fra klokken 09.00 til kl. 18.00, lørdag den 14. marts fra klokken 09.00-12.00 og fredag den 20. marts fra klokken 09.00-16.00.

Brevstem andre steder
Er man ikke i Store Heddinge er der desuden mulighed for at brevstemme rundt omkring i Stevns Kommune på tre udvalgte dage.
I Sydstevnshallen kan man brevstemme onsdag den 11. marts fra klokken 14.00-19.00. På Strøby Egede Bibliotek er det mandag den 16. marts fra klokken 10.00-19.00 og på Hårlev Bibliotek onsdag den 18. marts klokken 14.00-19.00.
Medbring legitimation
Alle vælgere med valgret kan brevstemme. Husk at medbringe legitimation, f.eks. sundhedskort eller pas.
Du kan kun stemme i dit eget hjem, hvis din førlighed forhindrer dig i at møde op på dit afstemningssted den 24. marts 2026. Man kan sende ansøge om at stemme i eget hjem indtil torsdag den 12. marts klokken 18.00. Efterfølgende får man besked om, hvilken dag man får besøg af brevstemmemodtagerne. Her skal man enten ansøge digitalt eller ringe til Borgerservice på tlf. 56 57 57 57.