Anja Kirsten Pold er født i Odsherred, og hendes opvækst var præget af 22 flytninger, før hun som 15-årig kom i pleje. Om det handler foredraget "At vokse op i opbrud" onsdag 18. marts klokken 19 i Pakhuset.
Det er et meget personligt foredrag med forfatter Anja Kirsten Pold om opbrud, overlevelse og sprogets kraft. Hun debuterede i 2022 med romanen "Som Hilde danser", og i 2025 udkom hendes anmelderroste roman "Hildesvin".
I foredraget tager Pold afsæt i Hildesvin og sin egen opvækst. Hun fortæller om, hvordan fysiske og følelsesmæssige opbrud sætter sig i kroppen, former blikket på verden og siden bliver til stof for litteraturen.
Billetter kan bestilles på Odsherred Bibliotekes hjemmeside.