Glostrup Kommune skruer op for demensindsatsen

Med sit teaterforedrag, ’Demensrejsen fra Jorden til Månen’, viser Vibeke Drevsen Bach, at mennesker på trods af demens kan opleve trivsel og blomstring sent i livet.

Med sit teaterforedrag, ’Demensrejsen fra Jorden til Månen’, viser Vibeke Drevsen Bach, at mennesker på trods af demens kan opleve trivsel og blomstring sent i livet.

Foto: Brian Bjeldbak

Glostrup Kommune har indledt året med et forstærket fokus på demensområdet. Kommunen samarbejder med Alzheimerforeningen og sætter gang i flere tiltag for at hjælpe både borgere med demens og deres pårørende. Onsdag 4. marts afholder Glostrup Kommune et foredrag om demens i Glostrup Medborgerhus med Vibeke Drevsen Bach.

- Vi må udfordre de skræmmebilleder, der længe har præget fortællingen om demens, og åbne blikket for det gode liv, der stadig er muligt, fortæller Vibeke Drevsen Bach.

Med sit teaterforedrag, ’Demensrejsen fra Jorden til Månen’, viser Vibeke Drevsen Bach, at mennesker på trods af demens kan opleve trivsel og blomstring sent i livet.

- Ingen kan dog løfte den opgave alene, men når familier og lokalsamfund går sammen med ny forståelse og enkle værktøjer, kan vi gøre en reel forskel, siger Vibeke Drevsen Bach.

Demens berører flere familier og stiller nye krav til kommuner, foreninger og lokalsamfund. Ifølge Videnscenter for Demens vurderer eksperter, at Glostrup ligger over landsgennemsnittet. Omkring ni procent af alle borgere over 65 år i Glostrup lever med demens. På landsplan lever mere end 100.000 personer med en demenssygdom, og tallet ser ud til at stige fremover.

- Det er afgørende, at vi som lokalsamfund taler åbent om demens, viser forståelse og skaber gode muligheder for mennesker med demens, udtaler Social-, Sundheds- og Seniorudvalgsformand Lisa Ward.

Hun forklarer, at ambitionen i Glostrup er at være en demensvenlig kommune, blandt andet gennem en demensstrategi og adgang til fysisk og kognitiv træning for at styrke hjernesundheden.

- Jeg håber og forventer, at vi i år og de kommende år kan iværksætte flere tiltag for både borgere og pårørende, siger Lisa Ward.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...