Skal åen åbnes, og byen fortættes omkring å og station? Ja, mener Tegnestuen Vandkunsten, der har vundet arkitektkonkurrence, der giver bud på, hvordan vores by ved fjorden kan udvikle sig i tråd med å og bycentrum. Visionen er dristig. 

Den 26. februar kommer arkitekt og partner i Vandkunsten, Morten Dam Feddersen til Frederikssund, inviteret af Danmarks Naturfredningsforening for at fortælle om arkitekternes ideer til, hvordan hovedstadsregionen kan transformeres på en organisk måde.

Arrangementet er gratis og holdes i Foreningshuset på Østersvej 4 i, og alle er velkomne. Tilmelding er på frederikssund@dn.dk.

Tænk på emner som forhøjet vandstand, oversvømmede huse og haver, døde bycentre, dårlige trafikløsninger eller landskaber uden ægte natur. Skrækscenarier, der kan få enhver politiker eller borger op af stolen.

Det gælder ikke kun i Frederikssund, hvor vandet i fjorden har vist tænder, hvor motorvejsforbindelsen er savnet og hvor bymidten affolkes. Nej, alle nabokommunerne og hele hovedstadsområdet er udfordrede.

Men hvad hvis man valgte at se disse forhold som forbundne kar? Hvis man besluttede sig for at tænde for det lange lys og tænke løsninger inden for vand, trafik og natur på tværs af kommunegrænserne.

Det gjorde man allerede for over 75 år siden. Fingerplanen hed den regionale udviklingsplan for Hovedstadsområdet, hvor navnet refererede til, at København ligner håndroden, mens byerne ligger i forlængelse af fem strittende fingre.

Fingerplanen har fungeret, og den er skrevet ind i mange kommuners lokalplaner. Men tiden kalder på en revision, og i 2024 udskrev Arkitektforeningen og Dreyers Fond en idékonkurrence for Fingerplan 2.0, hvor Tegnestuen Vandkunsten vandt 1. præmien.

Går på tværs

Morten Dam Feddersen beskriver Vandkunstens vinderforslag som en revision af den oprindelige Fingerplan.

- Fingerplanen har med tiden fået ry for at være lidt svær at arbejde med, fordi den store vision om en samlet hovedstadsregion måske er smuldret lidt. Vi vil gerne starte en lidt større diskussion for at undgå, at man dummer sig, når det kommer til vand, bosætning, infrastruktur, trafik og natur, som er emner, der går på tværs af kommunegrænser, siger Morten Dam Feddersen.

Vandkunsten har faktisk brugt Frederikssund til at illustrere, hvordan fortætning i midtbyen og en åbning af åen ville kunne afhjælpe nogle af udfordringerne. Men det er en selvstændig pointe, at byerne i hovedstadsområdet står med udfordringer, der filtrer sig ind i hinanden. Derfor bør de løses i fællesskab med strategiske løsninger, der kan gøre den oprindelige fingerplan relevant igen.

Vandkunsten foreslår blandt andet, at der skabes flere decentrale bymiljøer, sådan at de eksisterende byer fortættes omkring centrum ved at bygge om og bygge til.

Også de eksisterende S-togs-linjer har potentiale. Men de skal opgraderes med flere tog, der kører med frekvens, end i dag, sådan at de – ligesom metroen i København har vist sig at være - er et reelt alternativ til bilen. Hvis infrastrukturen fungerer, vil flere vælge at bosætte sig og arbejde uden for de store byer.

- København har et kæmpe problem med tusindvis af nye tilflyttere, mens andre byer kæmper internt for at tiltrække de samme tilflyttere, siger Morten Dam Feddersen, der nævner den kunstigt anlagte halvø, Lynetteholmen, som en meget ressourcekrævende løsning i forhold til, hvis man havde optimeret det allerede eksisterende og arbejdet for en overordnet transformation af hovedstadsområdet.

Vildere natur

- Vi kommer også til at kigge på naturen og på, hvordan vi planlægger vores landskaber og byer. Vi kommer ikke uden om at snakke om vand, bosætning og struktur i en koordineret indsats, siger Morten Dam Feddersen.

Vandkunsten peger på en digeløsning ud mod Øresund fra Køge til Charlottenlund, mens der mod vest bygges diger omkring Roskilde og Frederikssund. Men diger er dyre løsninger, så arkitekterne foreslår derudover ’at lade vandet gå sin gang’, forstået sådan, at vandet får lov til at strømme ind over land i for eksempel åer, hvorved mennesker i højere grad kan komme til at bo ved vand. Samtidig vil dele af det, der i dag er landbrugsområder, blive til vådområder.

Morten Dam Feddersen beskriver steder lidt inde i landet, hvor landskabet måske i fremtiden vil få en mere vild karakter, og hvor man skal til at vænne sig til at gå med gummistøvler lidt oftere end vi normalt gør i dag. Det er steder, hvor der måske skal etableres såkaldte energilandskaber med mindre solcelleanlæg og minivindmøller.

En balanceret udvikling

Morten Dam Feddersen er klar over, at de tanker, Vandkunsten skitserer, kan vække modstand lokalt. Hvis man zoomer ud, er det imidlertid uomgængeligt, at forsikringsselskaber og realkreditinstitutter vil begynde at reagere på klimaudfordringerne, som så kan udvikle sig til sociale problemer, og det er udfordringer, som vi er nødt til at løse, konstaterer han.

- Det vi taler om her, tapper ind i alle mulige politiske dagsordener. Hele Den Grønne Trepart handler også om, hvordan vi planlægger vores natur og landskaber, og vi skal bruge et værktøj, der virker i forhold til alle de forskellige dagsordener. Vi synes, at Fingerplanen er det eneste værktøj, hvor de mange temaer løber sammen, siger han.

En samlet og koordineret indsats vil kunne række langt ud i tiden og udvikle og tilpasse sig, efterhånden som vi får mere viden om, hvor meget vand, der for eksempel kommer.

- Vi slår jo på tromme for et værktøj, der kan balancere udviklingen i hovedstadsområdet, fordi vi frygter, at det samlende princip i planlægningen forsvinder, siger Morten Dam Feddersen.

- Og selv om vi mangler en egentlig ejermand i forhold til at løse problemerne, så er der ved at blive skabt en debat om, hvordan vi skaber flere sammenhængende løsninger på udfordringerne.