Repair Cafe på lørdag

Lørdag den 28. marts får alle igen mulighed for ganske gratis at få repareret ting, der har fået en skavank. Fa klokken 10 til 13 sidder de frivillige "fixere" i Repair Cafe Frederikssund klar til prøve at fixe elektroniske apparater, køkkenudstyr, haveredskaber, radioer, tøj med mangler eller huller og mange andre ting, så de kan få nyt liv. 

Repair Cafe er gratis, og fixerne er frivillige, der sætter en ære i at løse problemerne.

Tit lykkes reparationen, men andre gange må de opgive, fordi det ikke kan lade sig gøre. Eller også mangler der en reservedel, og så må man gå hjem igen og komme igen næste gang med reservedelen. Har man mistanke om, at reparationen kræver en reservedel, skal man med andre ord tage den med.

Forventningen er, at man bliver og drikker en kop kaffe, mens ens ting bliver repareret. Så har fixeren også mulighed for at spørge til problemet, ligesom man kan være med til at tage beslutninger om tingen.

Repair Cafe Frederikssund holder til på Makerværket på Frederikssund Gymnasium. Den letteste vej ind til os er ved at gå ind ved U/Nord, Heimdalsvej ved handelsskolen, gå venstre om handelsskolens bygning og fortsætte ned til gymnasiet og Makerværket.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...