Har du en grøn idé? Kom med til grønt inspirationsmøde på biblioteket

Du kan høre mere om den grønne omstilling, og hvad du selv kan gøre, på et inspirationsmøde på Humlebæk Bibliotek den 4.. marts.

Du kan høre mere om den grønne omstilling, og hvad du selv kan gøre, på et inspirationsmøde på Humlebæk Bibliotek den 4.. marts.

Foto: Thomas Olsen

Selv om meget af den grønne omstilling ofte ligger i hænderne på regeringer og internationale organisationer, kan lokale initiativer gøre en stor forskel. Det er baggrunden for inspirationsmødet ’Grøn forskel: Fra idé til handling’, som finder sted på Humlebæk Bibliotek den 4. marts mellem klokken 17.30 og 19.30.

Mødet arrangeres i samarbejde mellem Fredensborg Bibliotekerne, Fredensborg Kommunes Team Klima & varme og netværket Grønne Nabofællesskaber, og formålet er at inspirere borgere til at omsætte gode idéer om grøn omstilling til konkret handling i lokalsamfundet.

Aftenens program byder blandt andet på et inspirationsoplæg af Bent Mariager fra Grønne Nabofællesskaber, som modtog Kongeparrets Fællesskabspris og Nordisk Råds Miljøpris 2025. Deltagerne vil også få korte oplæg om kommunens bæredygtighedspulje på 100.000 kroner, workshops og idéøvelser samt information om, hvordan bibliotekerne kan støtte borgerne i at føre deres grønne initiativer ud i livet.

Alle kan være med

Deltagelse kræver ingen forudsætninger og er helt gratis. Tilmelding sker via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside. 

Under mødet vil der blive serveret kaffe, te og en sandwich.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...