Denne dag åbner den nye genbrugsstation

Genbrugshuset bliver kæmpestort sammenlignet med tidligere. 

Den nye genbrugsstation på Sandbækvej 7 i Rødovre har fået et nøk opad på moderniteten. Som det kan ses på illustrationen, vil det blive muligt at smide sit affald ned i nogle nedsunkne containere.

Den nye genbrugsstation på Sandbækvej 7 i Rødovre har fået et nøk opad på moderniteten. Som det kan ses på illustrationen, vil det blive muligt at smide sit affald ned i nogle nedsunkne containere.

Foto: Rødovre Kommune

Skal du af med dit affald her i slutningen af måneden, kræver det en tur til en af nabokommunerne.

Fra mandag den 23. til og med lørdag den 28. februar vil der nemlig ikke være nogen fungerende genbrugsstation på Valhøjs Alle 182, ligesom Genbrugshuset har været lukket siden søndag den 15. februar. 

Den nye genbrugsstation på Sandbækvej 7 i Islev, tre kilometer nord for den eksisterende, er endelig ved at stå færdig. 

For to år siden var forhåbningen dog, at man kunne åbne allerede i december 2024.

Ud over at åbningen er blevet udskudt med 15 måneder, blev prisen for det nye anlæg anslået til at være tre gange højere end forventet.

Udgifter til kloakering, forsyning og belægning var blandt årsagerne til, at projektet blev dyrere end først antaget. 

Bedre for ryggen

Søndag den 1. marts vil portene åbne for offentligheden med kaffe, croissanter, taler og aktiviteter mellem klokken 11 og 12.30.

En af de mest grundlæggende ændringer ved det nye anlæg er to-platforms-løsningen, som vil gøre det nemmere at komme af med sit affald og formentlig spare nogle rygsmerter her og der. 

På det nye anlæg skal man køre op ad en rampe, finde den rette container og dernæst smide sit affald ned i containeren, frem for som tidligere at kaste affaldet opad. 

Fakta om genbrugsstationen

  • Genbrugsstationen drives af Rødovre Affald og Genbrug ApS. 
  • Åbningstiderne vil være fra 05.00 til 23.00 med bemanding fra 10.00 til 18.00. 
  • Genbrugshuset, som åbnede for første gang i oktober 2021, vil også være at finde i det nye anlæg - nu med 300 kvadratmeter i stedet for de cirka 70, som de har nu. 
  • I 2025 blev der afhentet 164.720 effekter i Genbrugshuset. 
Kilde: Rødovre Kommune

Genbrugshuset firdobler

Også Genbrugshuset, hvor borgere har nydt godt af at både aflevere og opsamle alt fra bamser til malerier og rulleskøjter, vil genopstå - denne gang med cirka 300 kvadratmeter at boltre sig på, hvilket er en markant opgradering fra de cirka 70 kvadratmeter, som Genbrugshuset har haft hidtil på Valhøjs Alle. 

Butiksansvarlig Pauli Tvilling fortæller til Rødovre Kommune, at ansatte i de sidste par år har afsat masser af genbrugsfund, som vil være at finde på åbningsdagen og frem. 

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...