Mark er med i konkurrencen om at skabe den næste 7'er stol: - Min passion vejer meget tungere end mine usikkerheder

Mark de Vos Dalhoum beskriver sig selv som perfektionist - og det har været en af de store udfordringer ved at deltage i tv-programmet om møbelklassikere, hvor opgaverne ikke altid bliver løst til perfektion, men bliver løst.

45-årige Mark de Vos Dalhoum fra Allerød er en af deltagerne i DR-programmet Danmarks Næste Klassiker.

45-årige Mark de Vos Dalhoum fra Allerød er en af deltagerne i DR-programmet Danmarks Næste Klassiker.

Foto: Presse

Mark de Vos Dalhoum kigger sig omkring hjemme i rækkehuset i Lillerød, mens vi taler sammen. Han konstaterer, at flere af hans egne møbler med tiden er flyttet ind. Blandt designklassikere og genbrugsfund står de. Dem, der vel at mærke er kommet helskindet forbi hans perfektionistiske blik. 

Et af dem er et bakkebord, som er en hyldest til l’Apéro. En fransk stund, hvor familien skåler for dagen, der er gået. Hans franske mor, der gik bort i 2017, havde et lignende bord i sit hjem i Paris, hvor hun altid satte champagneglassene frem, når dagen gik på hæld. Designerens håb er at skabe et møbel, der en dag vil blive allemandseje. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...