Få inspiration til din fremtid

FGU-skolen i Ringsted inviterer til infodage med rundvisning på skolens værkstedslinjer blandt andet linjen Skøn.

FGU-skolen i Ringsted inviterer til infodage med rundvisning på skolens værkstedslinjer blandt andet linjen Skøn.

Foto: Presse

Hvordan finder man den rigtige vej efter folkeskolen? FGU Midt- og Østsjælland åbner dørene for alle interesserede, så unge og deres forældre kan høre om skolens tilbud og få svar på spørgsmål om uddannelse og praktik. 

- Mange unge står over for store valg efter folkeskolen, og det kan være svært at vide hvilken uddannelsesvej, der passer bedst. FGU Midt- og Østsjælland tilbyder fleksible forløb, der kombinerer undervisning, praktik og vejledning, og hjælper den enkelte unge med at finde sin retning, skriver skolen selv i en pressemeddelelse.

Infodagene er åbne for alle unge og deres forældre og finder sted onsdag 11. marts og mandag 16. marts på FGU-skolen i Ringsted, Ahorn Allé 48b. Skolens vejledere viser rundt og fortæller om skolens seks værkstedslinjer.

- Vi vil gerne vise, hvordan FGU kan hjælpe unge med at finde vej til uddannelse eller job på en måde, der passer til dem, siger Maja Larsen, skolechef på FGU-skolen i Ringsted og fortsætter: 

- Det er også en mulighed for forældre at se, hvilke muligheder der findes, og hvordan vi støtter de unge både fagligt og socialt.

Du kan få mere info og tilmelde dig via FGU Midt- og Østsjællands hjemmeside www.fgumidt.dk/rundvisning.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...