Norske dage i Mørkøv

En ny god lænestol man kan have i mange år er ikke altid en let investering. Ikke alene er der virkelig mange mærker, farver og faconer at vælge imellem. Stolen skal også passe til den kropsform der skal bruge stolen, og det kan være lidt af en jungle at finde frem til det rigtige langtidsholdbare match mellem stol og bruger. Møblér med Mørkøv Bolignyt har inviteret konsulenter fra tre norske møbelproducenter til Mørkøv for at hjælpe kunderne med at finde frem til den helt rigtige lænestol.

Norge markerer sig som særlig stærke indenfor produktion af lænestole. De tre konsulenter der kommer på besøg i Mørkøv den 3. marts kommer fra følgende mærker.

Stressless stole bliver produceret i Ålesund i Norge og har et katalog af omkring 30 forskellige stole. Firmaet begyndte for 50 år siden at lave de karakteristiske stole, hvis filosofi i følge virksomheden bygger på komfort og møbeldesign og godt håndværk.

Brunstad stole har en historie, der går tilbage til 1941, da Hjalmar Brunstad i et kælderlokale startede på at lave træstole, der sidenhen har udviklet sig til at være en af Norges største producenter af møbler.

IMG - International Möbel Group er ligeledes fra Norge og virksomheden fremhæver at de lægger vægt på det gode håndværk og design, der skal sikre komfort og lang holdbarhed.

Mørkøv Bolignyt har indrettet 200 kvadratmeter design studie med udstilling mere end 30 forskellige lænestole. Med besøg af de tre konsulenter fra Norge er rammerne for at prøve stolene og studere de forskellige modeller og materialer gjort lettere for kunderne, når Mørkøv Bolignyt holder Norske Dage.

45 år med møbler i Mørkøv

Til marts er det 45 år siden Bjarne Larsen købte møbelbutikken i Mørkøv. Han var endnu ikke fyldt 18 år, da han blev ansat i butikken i november 1968, og da den tidligere ejer var tæt på at gå konkurs i 1977 købte Bjarne Larsen butikken med et varelager, der ikke var meget mere end 25.000 kroner værd.

I dag er butikken vokset væsentligt i både areal og varesortiment, og siden 2002 har Bjarne Larsen sammen med sønnerne, også været ejer af Vig Møbelbutik, som de overtog efter den tidligere ejer døde.

Bjarne Larsen har ikke tænkt sig at markere jubilæet, og har i øvrigt heller ingen planer om at trække sig tilbage og gå på pension. Forretningerne er et familieforetagende og Bjarne Larsen glæder sig over, at sønnerne Laust og Troels er blevet medejere af møbelbutikkerne. Det er sønnerne der driver forretningen i Vig, mens Bjarne Larsen har 4 ansatte til at hjælpe sig i Mørkøv.

Pølser og procenter

I anledning af de Norske dage fra den 3. - 6. marts er åbningstiderne også udvidet. Torsdag den 3. marts er dørene åben fra klokken 9 - 20 og konsulenterne er til rådighed fra klokken 10. Bjarne Larsen holder også åbent søndag den 6. marts.

Torsdag eftermiddag fra klokken 15 - 19 bliver alle kunder budt på en pølse fra pølsevognen “Haugaard´s fristelser”.

Det bliver “Kjempe grejt” hos Møblér med Bolignyt til de Norske dage, der også markeres med gode rabatter på de norske designmærker. I øvrigt smitter rabatterne også af i Vig Møbelbutik, som Bjarne Larsen ligeledes er ejer af sammen med sønnerne Laust og Troels.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...