Forfattere, der fortæller deres egne historier, kan opleves i Skarridsøsalen i Jyderup i marts og april.
Per Kaee er på tirsdag 3. marts. Han fortæller om "Tina & Basse - den autentiske historie om to babyer der forsvinder –den ene for altid".
14. december i 1965 forsvinder Tina. Først efter 27 døgn finder man den lille pige i Helsingør. Allerede en måned efter forsvinder endnu en baby – drengen Basse, som aldrig er fundet. Basse fyldte rundt - 60 år den 7. februar i år. Hvor er Basse i dag? Peer Kaae har en lang række "true crime"- bøger bag sig, blandt andet "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej", "Maries Morder" og "Jagten på Stine Geislers morder2.
Psykolog og forfatter Glenn Bech fortæller torsdag 12. marts om sin nyeste roman ”Jeg er ikke færdig med dig”. En historie med fokus på tab, klasse, kærlighed og identitet. Glenn Bech er uddannet på Forfatterskolen og har en cand.psych. fra Aarhus Universitet.
Kenneth Thordal, der er musiker, sangskriver, sanger, teater og filmkomponist med mere, læser torsdag 16. april op fra sin seneste bog "Fnok". Den beskriver et liv efter en teenagedatters død. I fortællingen er livet gået i stå og han isolerer sig i hjemmet bag nedrullede gardiner. Han bevæger sig dog langsomt ud og bryder mørket i glimt, imens den døde datters stemme væver sig ind og ud.
Det er Kulturgruppen i Jyderup, der sammen med Holbæk Bibliotekerne står for forfatter-aftenerne. Billetter sælges på bibliotekets hjemmeside.