Ukendt antal boliger uden varme

Helt uvarslet er varmen blevet afbrudt i dele af Roskilde. 

Pludselig stod en søjle med vand i vejret, da Christian Hübner ankom til Roskilde

Pludselig stod en søjle med vand i vejret, da Christian Hübner ankom til Roskilde

Foto: Christian Kisada Hübner

Opdatering: Varmen er tilbage i Roskilde. Fors skriver på deres hjemmeside, at de er i gang med at sende varme ud igen efter at have repareret begge brud. 

Udenfor viser termometeret i den grad minusgrader.  Og søndag aften er også indendørstemperaturen i et stort antal Roskilde-boliger dalet.

'Dele af Roskilde mangler varme. Det skyldes to akutte brud. Vi arbejder hårdt på at finde og løse problemet, men tidshorisonten er lige nu ukendt. Vi beklager de gener, det medfører," skriver FORS, der leverer fjernvarme til byen, på sin hjemmeside.

I en opdatering på hjemmesiden, hed det først, at der var tale om  en akut fejl. Siden blev tallet rettet til to, og af hjemmesiden fremgår det nu, at der er tale om et ikke specificeret antal 'akutte brud på varmeledningerne.'

Og hvor det tidligere på aftenen forlød, at tidshorisonten var frem til klokken 23.30, fremgår det nu, at  'tidshorisonten er lige nu ukendt.'

Ifølge FORS er store dele af byen berørt. Således oplister man på hjemmesiden, at disse områder er ramt: 

Bagtæppet, Bakkedraget, Blågårdsstræde, Bondetinget, Borchsgade, Borgediget, Bredgade, Brøndgade, Byvolden, Clermontgade, Domkirkepladsen, Domkirkestræde, Eget Bo, Eleonoravej, Fjordvej, Gammel Darupvej, Gormsvej, Grønnegade, Gullandsstræde, Havnevej, Hersegade, Holbækvej, Hyldevej, Jernbanegade, Klosterengen, Kornerups Vænge, Køgevej, Lille Grønnegade, Møllehusvej, Ringparken Rørmosen, Waabersvej, Helligkorsvej, Fælledvej, Rønnebærparken, Borgerdiget, Vestergade, Sankt Hans Gade, Sct. Ols Gade, Skomagergade, Ringstedgade, Hedegade, Ejboparken, Clermontgade, Lindevej og Baldersvej nævnes i lokale facebookgrupper.

I lokale facebookgrupper begyndte borgere omkring klokken 17 at undre sig over, at det varme vand var forsvundet. Siden er det strømmet ind med opslag, 

En time forinden var Christian Kisada Hübner lige drejet fra motorvejen og kørt ad Køgevej mod bymidten,  da han han ved Rema på Køgevej så, at Roskilde med ét havde fået en lokal geyser:

- Jeg vil tro, vandstrålen stod omkring syv meter i vejret, og det må lige være sket på det tidspunkt, fortæller han søndag aften Sjællandske Nyheder.

- Bilerne holdt nemlig stadig i begge vognbaner, og hvis det havde stået på længere, vil jeg tro, at bilerne var trukket ud i én vejbane. Så jeg skyndte mig at ringe 112, da jeg så det, fortæller han.

Siden efteråret har der endvidere været fire større strømafbrydelser, der i et af tilfældene har ramt helt op til 20.000 boliger på én gang. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...