Velkommen til en dejlig viseaften, fredag 20. februar klokken 19.30 i Kulturhuset Toldkammeret, Helsingør. En aften, hvor Visens Venner Helsingør bl.a. hylder vores nordiske musikalske fællesskab med visesangere fra Sverige. Fra Båstad kommer Bo Magnusson, Monica Nielsen, Lena Nilsson & Lena Juelsson (Lena o jag), Majvi Berglund og Magnus Andersson. Fra Helsingborg kommer Henrik Malmros, Gun Holmerin samt Suzanne & Tor.
Det bliver en aften med et højst varieret program, for måske kommer vi også en lille tur sydpå med vores danske gæster, Alex Sundstrøm og Solvejg Guldberg fra Visens Venner Nordsjælland, som bl.a. er kendt for deres græske sange.
Visens Venner Helsingør glæder sig også til at præsentere “Anne-Dorte-pigerne”, vores egne sangerinder og musikere, som gengiver nogle af Anne Dorte Michelsens sange i nye versioner.
Som altid vil der være fællessange som forener publikum.
Toldkammeret byder på fællesspisning kl.18 til rimelige priser. Tilmelding til fællesspisning på kuto.dk