De danske Coldplay rammer Mantzius

The Mukherjee Development giver indie-folk-rock-koncert i Birkerød tirsdag den 24. februar.

The Mukherjee Development giver indie-folk-rock-koncert i Birkerød tirsdag den 24. februar.

Foto: Presse

Mantzius i Birkerød byder på en koncertoplevelse med The Mukherjee Development tirsdag den 24. februar kl. 20. 

Gaffa kaldte dem for “de danske Coldplay, bare bedre end originalen” i en femstjernet anmeldelse, og bandet har på få år etableret sig som et markant nyt navn inden for indie, rock og folk. 

Musikken balancerer mellem eftertænksomhed og eufori, hvor forsanger Oscar Mukherjee - dansk/amerikansk/indisk og opvokset i Californien - giver bandets engelsksprogede lyrik en naturlig lethed. 

Omkring ham står en række musikere, kendt fra bl.a. Jonah Blacksmith og Peter Sommer & Tiggerne.

Live bevæger bandet sig fra storladen guitarstøjrock til håndspillede folk/pop-sange og skrøbelige indieballader.

I august 2025 udkom bandets tredje album siden debuten i 2022 i en udgivelse, hvor britpop-melodier, indie/folk og rock smelter sammen og teksterne bevæger sig mellem surrealisme og poetisk klarsyn.

Line-up er Oscar Mukherjee, vokal og guitar, Jakob Holm, guitar, Søren Bigum, guitar, pedalsteel og keyboards, Henrik Poulsen, bas, og Søren Poulsen, trommer.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...