“Alhamdulillah,” siger jeg indimellem, når noget går godt. Nogle gange siger jeg også “shukran” for en større palet af ordet - tak (tak fra oldengelsk þonc, tysk Dank). Og ja, “inshallah” sniger sig ind, når jeg vil markere en vending som, "det håber jeg også lykkes".
Læser: - Sprog lever af møder, ikke af mure