Drømme og planer for fremtiden har Usna mange af. Den 18-årige elev fra Frederikssund Gymnasium, som læser biologi og kemi, vil efter endt studentereksamen ind på tandlægestudiet, gerne i Århus, og en dag have sin egen tandklinik.
Men siden flugten fra Afghanistan for otte år siden, har uvisheden hængt som sort sky over hendes liv. For kunne hun få lov til at blive i Danmark, der for hende er hjemme? Noget tyder på, at svaret er nej.
I sidste uge kom afslaget fra Udlændingestyrelsen. Den fuldt ud integrerede og dygtige elev, som har boet i Græse Bakkeby i knap halvdelen af sit liv, skal nu ifølge Udlændingestyrelsen rejse tilbage til Afghanistan. Til Taliban.
“Jeg boede i Afghanistan, til jeg var ti år gammel. Min far var flygtet til Danmark, da jeg var seks. Mit liv i Afghanistan var meget begrænset af, hvad jeg måtte,” husker Usna og uddyber;
“Det var meget utrygt, da min mor var alene med min bror og mig. Hun havde et farligt job, fordi hun arbejdede som læge for Save the Children (Red barnet, red.). Det var ikke sikkert for en kvinde at arbejde for en amerikansk organisation.”
Frygten var med andre ord blevet en daglig følgesvend for Usna. I skolen var det ikke ualmindeligt, at hun blev slået, det var fuld ud tilladt. Transporten til og fra skolen skulle foregå under følgeskab af en mand. Hun måtte ikke forlade den hjemlige matrikel. Og frygten for at skulle sige sit efternavn, så folk fandt ud af, hvem hendes forældre var, sad dybt i hende. Hun husker også tydeligt, da hendes skole blev gasset, og hvordan der var en konstant frygt for, at hun skulle blive kidnappet. Alt dette var en del af hverdagen i Afghanistan.
“Jeg var bange, og så savnede jeg min far meget.”
I 2014 min fik Usnas far midlertidig opholdstilladelse i Danmark, og dermed tilladelse til familiesammenføring. Det glemmer Usna ikke. Det var som at komme i himlen, husker hun.
“Min far fortalte, at i Danmark kunne jeg få min frihed. Jeg skulle ikke gå med tørklæde, og jeg kunne sove i fred om natten.”
Usna og hendes bror lærte dansk i løbet af ingen tid. De kom ud af modtageklassen som de første. Hurtigt blev de integreret i Frederikssund.
“Min opvækst er i Græse Bakkeby. Jeg har så mange gode minder fra det sted. Både når vi spillede fodbold udenfor om aftenen, og med vennerne i SFO og senere i klub. Det var de mest grineren tider”.
Afslag
De traumatiske oplevelser fra Afghanistan var netop ved at komme på afstand, Usna betragtede Danmark som hendes nye hjem, da hun en dag fandt brevet fra Udlændingestyrelsen i postkassen. Efter et år i Danmark havde familien fået afslag på asyl. Familien klagede over afgørelsen, fik afslag, klagede igen og fik igen afslag.
“Jeg husker tydeligt en af gangene. Det var sidste skoledag i 6.klasse. Vi skulle til galla om aftenen. Alle kammeraterne glædede sig. Jeg sad og rystede på stolen, og ventede på et opkald for, hvornår jeg skulle i retten. Vi har fået omkring 7-8 afslag,” fortæller Usna og nævner afslagene, som spænder fra asyl i Danmark til afslag på opholdstilladelse og forlængelse af humanitær opholdstilladelse.
Usnas stemme knækker over;
“Jeg har altid været nervøs for, hvornår jeg ville blive hjemsendt. Hele mit liv er gået med at vente. Først fire år i Afghanistan, hvor jeg ventede på at kunne blive genforenet med min far, og så otte år her i Danmark. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har fået en dato for, hvornår jeg skulle være ude af Danmark.”
Mandag i sidste uge modtog Usna det direkte afslag på asyl i Danmark som betyder, at det lovlige ophold nu bliver hævet.
“Jeg var i chok. Jeg tænker på, hvordan man her i landet kan tage imod mennesker fra Ukraine med åbne arme, når de vil sende en ung pige på 18 år tilbage til Afghanistan, hvor der også er krig,” spørger Usna, som skal vidne i retten den 31.marts i familiens sag, hvor hun ikke ved, om de vil give hendes forældre og lillebror asyl eller ej. Hun ved heller ikke, om de vil tage hende med i den afgørelse, eller se på hendes situation separat da hun nu er over 18 år.
“Jeg har aldrig nogensinde forestillet mig et liv og en fremtid i Afghanistan. Det er et mareridt for mig. Jeg har taget den danske kultur til mig. For et halvt år siden evakuerede Danmark folk ud af Afghanistan på grund af Taleban. Nu tvinger de os tilbage.”
Det siger Amnesty International:
Amnesty International afviser de danske myndigheders såvel som Flygtningenævnets konklusion om, at Afghanistan i dag skulle være tilstrækkeligt sikkert til at hjemsende afghanere. Tværtimod har Amnesty dokumenteret en stigning i menneskerettighedskrænkelser og forfølgelse af store dele af befolkningen. Amnesty opfordrer derfor Danmark til ikke at genoptage praksissen med tvangsudsendelser til Afghanistan og i stedet gøre alt, hvad man kan, for at sikre afghanere værdighed og beskyttelse i Danmark.
Kilde: Amnesty International - 16. februar 2022
