En patient bør ikke frygte for sin egen adgang til sundhedsvæsnet, hvis vedkommende vælger at indgive en klage over et behandlingsforløb. Men en sag, som Sjællandske Nyheder har afdækket, peger på, at det kan være en risiko. En risiko, som bekræftes af flere patientorganisationer.
- Denne leder er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
- Hvis du selv ønsker at deltage i debatten hos sn.dk, kan du klikke her.
Sjællandske Nyheder har de seneste dage beskrevet, hvordan forældrene til en fireårig pige fra Køge måtte gå til den praktiserende læge og lægevagten syv gange over 24 timer, inden det blev opdaget, at pigen var syg med en sprængt blindtarm.
Efter forløbet valgte Albertes forældre at klage over både lægevagten og den praktiserende læge til Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen. Forældrenes mål med klagen var at sikre, at andre børn ikke skulle igennem det samme forløb, som Alberte havde været ude for. Forældrenes havde brug for at vide, at der var sket en fejl, og at det ikke ville ske igen for et andet barn.
Men i stedet for at lytte til kritikken og forældrenes oplevelse blev familien smidt på porten i lægehuset. På et dialogmøde, som lægehuset havde indkaldt til, fik forældrene at vide, at lægehuset ikke længere ønskede at have hverken dem eller deres børn som patienter.
Udmeldingen kom som en overraskelse for forældrene, men de er desværre ikke alene om, at læger stopper samarbejde med en patient, efter at vedkommende har klaget. Det fortæller Patientforeningen til Sjællandske Nyheder. Ifølge landsformand Niels Jørgen Langkilde er det Patientforeningens erfaring, at patienter er bange for at klage over deres læge af frygt for at blive smidt ud. I yderområder væk fra de store byer kan det betyde, at patienterne bliver tvunget til at finde en læge måske 20-30 minutter længere væk. Lokalt har man ikke nødvendigvis mange alternativer til det lokale lægehus og det sætter patienten i en ekstra sårbar position.
- Som vi ser det, er det et generelt problem, at patienterne bliver hørt mindre, mens sundhedspersonalet bliver hørt mere. Man tager stille og roligt rettighederne fra patienterne, lyder det fra Patientforeningens landsformand.
Styrelsen for Patientklager bekræfter over for Sjællandske Nyheder, at det ikke er usædvanligt, at patienter bliver opsagt efter en klage.
Forløbet peger på, at der i praksis ikke er fri og uhindret klageadgang for danske patienter. Men det skal der være. Luftige henvisninger om brudt tillid bør ikke være tilstrækkelig grund til, at en læge kan opsige samarbejdet med en patient. Magtforholdet mellem en læge og et sygt menneske eller forældre til et sygt barn er i udgangspunktet en svær balance. Den syge er prisgivet velviljen fra lægen i en grad, der kan handle om liv eller død. Derfor må klagesystemet sikre en beskyttelse af den svage part, når noget går skævt.
Løsningen kunne være, at en patient er beskyttet i en karenstid på for eksempel et år efter, at der er indgivet en klage, og som minimum mens klagen undersøges. Lægen må ikke opfatte en klage som en trussel, som lægen skal beskytte sig imod på bekostning af patienten.