En 20--årig mand fra Helsingør blev natten til lørdag standset, da han var på vej ad Hillerødvejen ved Fredensborg.
I krydset Sørup og Hillerødvejen blev han stoppet af en patruljevogn ved 1-tiden, og han blev anholdt klokken 11.05, da en narkotest viste, at han havde indtaget både cannabis og kokain.
- Han blev anholdt, fik taget en blodprøve på hospitalet og er siden løsladt. Han er nu sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer og for at køre uden kørekort. Det har han fået inddraget administrativt ved en tidligere lejlighed, oplyser vagtchef David Buch, Nordsjællands Politi.