Vi taler ofte om borgerinddragelse i Solrød Kommune. Om dialog, medbestemmlse og om at lytte til dem, beslutningerne handler om. Men når det kommer til unge, stopper borgerinddragelsen ofte brat, i det øjeblik man fylder 18 år.

På et nyligt byrådsmøde blev det fremført, at højere honorarer til udvalgsformænd og næstformænd kunne være med til at engagere flere unge i kommunalpolitik. Personligt tror jeg ikke, at løsningen på manglende ungt engagement er flere penge til allerede etablerede politikere. Unge engagerer sig ikke, fordi voksne politikere får et større honorar - de engagerer sig, hvis de oplever, at deres stemme bliver taget alvorligt, og at de faktisk kan gøre en forskel.

Derfor foreslog jeg, at Solrød Byråd tager initiativ til at oprette et ungdomsråd i stil med Ældreådet- med reel indflydelse og høringsret i sager, der vedrører børn og unge. Et ungdomsråd vil give byrådet en mere direkte og struktureret kontakt til unges perspektiver og bliver en fast del af beslutningsprocesserne. Et ungdomsråd handler ikke kun om indflydelse her og nu. Det handler også om demokratisk dannelse og politisk læring. Det kan være en fødekæde for fremtidige kommunalpolitikere og en konkret måde at vise, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at alle borgere skal høres, også de unge.

Borgmesteren har givet udtryk for, at det ikke er en sag for byrådet, men at de unge selv må tage initiativet. Men hvis ønsket om flere engagerede unge skal være mere end flotte ord, må byrådet også tage ansvar for skabe rammerne. Engagement opstår ikke i et tomrum. Man kan derfor med rette spørge: Gælder borgerinddragelsen kun voksne borgere? Eller skal den også omfatte kommunens unge - også efter, de er fyldt 18 år? Hvis vil have flere unge med i demokratiet, må vi invitere dem indenfor. Ikke symbolsk, men reelt.