Lastbil og to biler i uheld på Køgevej

Et uheld på Køgevej skete på det værst tænkelige tidspunkt, midt i morgentrafikken. Billedet her er ikke fra uheldet.

Et uheld på Køgevej skete på det værst tænkelige tidspunkt, midt i morgentrafikken. Billedet her er ikke fra uheldet.

Foto: Lars Kimer

Køgevej er altid tæt pakket med biler på vej mod Roskilde om morgenen, og torsdag morgen gik det dårligere med at komme frem end på en almindelig dag. Det skyldtes et uheld med en lastbil ud for Vor Frue.

Der blev ringet 112 klokken 8.01, og beskeden var, at en lastbil var stødt sammen med to biler. Uheldet skete i det ikke-lysregulerede kryds ved Øde Hastrupvej.

Køgevej blev spæret i begge retninger for at give redningspersonalet plads til at få bilerne væk. 

Efter 15 minutter blev der igen åbnet ind mod Roskilde, mens det sydlige spor blev holdt lukket noget længere, indtil oprydningsarbejdet var færdigt klokken 8.49. Under lukningen blev trafikken ledt ind gennem Vor Frue.

De tre involverede i uheldet var alle mænd, en 49-årig fra Klippinge, en 29-årig fra Tune og en 20-årig fra Roskilde-området. Ingen af dem kom noget til ved uheldet.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...