Hvad går de nye regler ud på?
Ordningen bygger på “forureneren betaler”-princippet. Når en virksomhed producerer eller importerer varer med emballage – fx vinflasker, papkasser, kapsler og folie – skal den også betale for, at emballagen bliver indsamlet, sorteret og genanvendt.
Formålet er grønt: Hvis det koster penge at bruge tunge eller svært genanvendelige materialer, får virksomheder et stærkere incitament til at vælge lettere og mere miljøvenlige løsninger.
Hvorfor handler det om vin?
I Danmark er det typisk importøren, der juridisk er “producent” i ordningen, fordi det er dem, der sætter emballagen på det danske marked. Og her er vin en stor kategori: næsten alt vin på danske hylder er importeret.
Hvad betyder det for prisen i butikken?
De nye regler er ikke en direkte forbrugerafgift på vin. Det er i stedet producentgebyrer, som virksomheder betaler via kollektive ordninger og myndighedsgebyrer. Men i praksis forventer branchen, at en del af regningen havner i leddet før dig – og derfor i sidste ende kan afspejles i prisen.
Hvor meget vinen kan stige, afhænger især af vægt og materialer:
- Lette glasflasker forventes typisk at stige omkring ca. 3 kr. (inkl. moms).
- Tunge flasker – fx mange prestigevine og champagne – kan ligge op mod ca. 8–10 kr. (inkl. moms).
- Bag-in-Box og anden lettere emballage påvirkes ofte mindre, fordi der er mindre glas og mere karton/plast pr. liter.
Med andre ord: der kommer ikke én fast prisstigning pr. flaske — den varierer fra vin til vin.
Importørernes hovedpine
For importørerne handler ordningen ikke kun om penge, men også om papirarbejde. De skal registrere og indberette vægten af hver enkelt emballagekomponent: glas, pap, plast, metal, kapsel, folie osv. Det kræver data fra leverandører i hele verden, som danske importører ofte ikke selv kan styre.
Branchen har derfor kaldt systemet administrativt tungt – især for mindre importører og vinhandlere, der ikke har store systemer til den slags.
Vin på fustage er et alternativ
Mens glasflasker rammes direkte af de nye vægtbaserede gebyrer, findes der også mere emballagelette måder at sælge vin på. Siefert Vine leverer vin på fustage, som især bruges i restauranter, barer og til events.
Fustage-løsningen har typisk to fordele i den nye virkelighed: For det første reduceres mængden af engangsemballage markant, fordi fustagerne returneres og genbruges. For det andet betyder den lavere emballagevægt pr. liter vin, at producentansvarsgebyret pr. servering kan blive lavere end ved klassiske flasker.
Samtidig giver keg-vin ofte en praktisk gevinst for serveringssteder: ensartet kvalitet over tid, mindre spild og ingen tomme flasker i baggården. Det ændrer ikke ved, at også fustager er omfattet af producentansvaret, men det viser, hvordan valg af emballage kan få større betydning fremover.
Hvad sker der politisk nu?
Ordningen har udløst debat, og regeringen har forsøgt at lette presset på erhvervslivet. Som del af en politisk aftale bliver den gamle volumenbaserede emballageafgift sat til 0 kr. i 2026 og 2027. Det er en økonomisk håndsrækning, men den ændrer ikke ved, at producentgebyrerne under udvidet producentansvar fortsætter.
Det skal du forvente som forbruger
Når du køber vin efter 1. oktober 2025, kan prisen altså godt være lidt højere end før – især på vine i tunge flasker. Ikke fordi der er kommet en vin-skat på dig direkte, men fordi emballage nu skal betales som en del af producentansvaret.
Det er meningen, at det på sigt skal give mindre affald og grønnere emballage. Men på kort sigt er det svært at undgå, at noget af regningen ender på hylden i supermarkedet.