Nu skal retningen sættes for kommunens største by

Flere aktører samles til stormøde. 

Der er planer om at give handelsgaden et tiltrængt pift.

Der er planer om at give handelsgaden et tiltrængt pift.

Foto: Mille Holst

Hvordan skal midtbyen se ud i fremtiden, hvordan skal butikkerne holde skindet på næsen, og hvad vil politikerne og borgerne? Det er flere spørgsmål til stormøde.

Den Korte Version
  • Stormøde afholdes tirsdag den 3. marts på ZBC i Vordingborg for at fastlægge en fælles retning for kommunens største by.
  • Politikere som borgmester Michael Seiding Larsen og udvalgsformand Nickolai Jørgensen vil holde oplæg sammen med Bycentrum Vordingborgs formand, Thomas Haislund Andersen.
  • På mødet præsenteres status for store bymidte-projekter og afhængigheden af en støtteansøgning på 15 millioner kroner hos Erhvervsstyrelsen diskuteres.
  • Stormødet, arrangeret af Byforum Vordingborg, afsluttes med workshops for at indhente input til bymidtens fremtidige udvikling.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

ZBC i Vordingborg danner tirsdag aften 3. marts rammen om "Stormøde", hvor flere af byens parter mødes for at sætte en fælles retning for kommunens største by. 

Der vil være oplæg fra et par politikere, borgmester Michael Seiding Larsen (V) og Nickolai Jørgensen (LA), udvalgsformand for Lystbådehavne, Turisme og Bymidter. 

Derefter gives ordet videre til Bycentrum Vordingborgs formand, Thomas Haislund Andersen. Under valgkampen lagde han ikke skjul på, at han gerne så, at kommunen involverer Bycentrum mere, når der skal tages større beslutninger. 

Som Sjællandske Nyheder tidligere har fortalt er Vordingborg Lokalforum genopstået. En af ildsjælene bag initiativet er Henrik Dahl Andersen. Han vil fortælle, hvordan det står til med den nye udgave af Vordingborg Lokalforum.  

Byens ansigt 

Derudover får deltagerne en status på et par af kommunens store bymidte-projekter. 

Det ene er udviklingsprojektet Nye Byrum på stationsområdet og den vestlige del af Algade, som efter mange års venten er ved at være klar som den grønne port til Vordingborg.

Den andet store projekt er masterplanen "Alletiders mødestad" for Vordingborgs bymidte, som er ved at blive udarbejdet. Her vil der blandt andet være fokus på den dårlige flisebelægning i Algade. 

Om projektet bliver til noget afhænger i høj grad, om kommunen får positivt svar fra den ansøgning på 15 millioner kroner, man sendte sidste år i november til Erhvervsstyrelsen. 

Stormødet slutter med workshops, hvor deltagerne får mulighed for at komme med input til at forskønne og nytænke Vordingborgs bymidte. 

Arrangør af stormødet er Byforum Vordingborg, som blev stiftet i 2016 for at gøre Vordingborg attraktiv for bosætning, erhvervsliv og turisme. 

Byforum Vordingborg består blandt andet af repræsentanter fra Bycentrum, Pavillon K, ZBC og Business Vordingborg.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...