Der blev taget en smule forskud på glæderne, da Hornbækhave Plejehjem fejrede en af sine beboere, Anni Jacobsen.
Hun fyldte 100 år den 24. januar, men allerede dagen før var der fint besøg, flag, kaffe, kage og blomster.
Anni Jacobsen, der er født 24. januar 1926, fik et stort ønske opfyldt. Nemlig et besøg af kommunens borgmester. Det skete, da Benedikte Kiær lagde vejen forbi med en fin buket blomster.
Ved kaffebordet kunne datteren Jane fortælle, at fødselaren var ud af en søskendeflok på syv og i sin tid kom ud at tjene som 14-årig.
Dagen efter – på den rigtige fødselsdag – var der besøg fra familien og lagkage fra La Glace. Og så livretten til middag: Hønsekødsuppe og med budding med hindbærsovs.
Plejehjemsleder Lene Ullmann fortæller, at det sker et par gange om året, at en af plejehjemmets beboere fylder 100 år. Og med det følger der altid et brev fra kongen til fødselaren, fortæller Helsingør Kommune på sin hjemmeside.