Geocenter Møns Klint dannede torsdag aften rammen om Vordingborg Erhvervsforenings store erhvervsprisuddeling. Tre virksomheder var nomineret til "Erhvervsprisen 2025".
Det var Delicate Coffee, Stensved, Upfront Security, Præstø, og D.T. Brolægning & Entreprise, Vordingborg. Det var sidstnævnte, der løb med prisen.
D.T. Brolægning & Entreprise er drevet af ejeren Dennis og Helena Thun. Virksomheden begyndte som brolæggere, men har i dag hovedentrepriser primært i
Københavns Kommune.
I Vordingborg har D.T. Brolægning & Entreprise blandt andet stået for belægningen med røde teglsten på Slotstorvet og Borgertorvet. Udover at være en veldrevet familievirksomhed, som i 2025 modtog en Børsen Gazelle, engagerer sig de sig i foreningslivet.
Det var Vordingborg Kommunes borgmester, Michael Seiding Larsen (V), som overrakte prisen til D.T. Brolægning & Entreprise.
- Vinderen af Erhvervsprisen 2025 formår at være blandt de bedste indenfor deres fag, leverer af solide resultater, og bidrager positivt til Vordingborg og vores lokalområde, hvor de støtter lokale initiativer som håndboldklubben og Vordingborg IF og gør en dyd ud af samle ind og donere. Virksomheden har oplevet en stor udvikling i medarbejderantal og økonomisk vækst, lød det fra borgmesteren.
Michael Seiding Larsen påpegede, at grøn omstilling også er på dagsordenen hos D.T. Brolægning & Entreprise.
- De opfinder løsninger, der nedbringer co2-aftryk og elektrificerer, hvor de kan, og passer på deres medarbejdere. Dennis og Helena er vaskeægte
ildsjæle, der i den grad støtter op om Vordingborg by, sagde Michael Seiding Larsen.
Erhvervsprisen i Vordingborg Kommune uddeles hvert år til en virksomhed, der har gjort en forskel. I 2024 modtog Hallgruppen i Stege Erhvervsprisen.
Prisen uddeles af Vordingborg Erhvervsforening, Vordingborg Kommune, Møns Bank, Lollands Bank og Business Vordingborg.
Læs også
- Dennis blev taget på sengen: - Jeg væltede ud i nattøj og fik mikrofon og kamera stukket op i hovedet
- Bruger millioner på velgørenhed: - Brolægning er jo bare et arbejde
- Brolægger tvunget til at tænke grønt - nu kører bilerne på brugt madolie
- Kaffe-direktør: - Om 5-7 år har vi dobbelt så stor omsætning
- En urolig verden giver mere arbejde til lokal virksomhed - nu er den nomineret til pris
- Firma tester Robi Guard: - Vi skal tænke anderledes, ellers bliver vi kørt over