Efter flere forsøg: - Fortæl os, hvordan vi gør strandbaren til en sommersucces

En sommerdag på Kobæk Strand burde være det perfekte sted at sælge is, kolde øl og rosévin, men det vil ikke rigtigt lykkes for hotellet. Og nu spørger de borgerne til råds.

Mikkel Kroustrup og Christian Børnig fra Kobæk Strand Hotel & Konference forsøger at få gang i strandbaren ved hotellet. De har nu prøvet i to sæsoner, men det er ikke rigtigt lykkedes. Nu spørger de borgerne, hvad de skal gøre.

Foto: Søren Schaadt Larsen

Vi forstår det ikke. Det er simpelthen en gåde for os. Vi har de sidste to somre forsøgt at sælge is, øl, vand, sandwich ved stranden. Men folk benytter sig ikke af tilbuddet. På de varmeste dage, hvor der var biler over det hele, og stranden var fyldt, var vores omsætning lavest. Det giver ingen mening, siger Mikkel Koustrup, hoteldirektør på Kobæk Strand Hotel & Konference med et grin. Han er ikke opgivende, men han undrer sig. Og da Skælskør Erhvervsforening for nyligt holdt møde, spurgte han foreningens medlemmer, om de havde idéer til, hvordan strandbaren kunne blive en succes. Og nu stiller de så spørgsmålet videre ud. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...