Nyt P-hus skyder op i Høje Taastrup C

Det nye parkeringshus forventer at stå færdigt i maj næste år, og bygningen kommer til at have et samlet areal på næsten 15.000 kvadratmeter.

Det nye parkeringshus forventer at stå færdigt i maj næste år, og bygningen kommer til at have et samlet areal på næsten 15.000 kvadratmeter.

Foto: Presse

Byggeriet af p-hus med over 500 pladser går nu i gang i Høje Taastrup C-bydelen. Onsdag 28. januar blev grundstenen for et kommende parkeringshus nemlig lagt i den nye Høje Taastrup C-bydel mellem Høje Taastrup Station, storcentret City 2 og kontorområdet Den Gule By. 

Fungerende borgmester Kurt Scheelsbeck, administrerende direktør for Høje Taastrup C-partnerskabet Peter Mering og administrerende direktør Carsten Raundahl fra Raundahl & Moesby deltog ved begivenheden.

Onsdag 28. januar blev grundstenen for et kommende parkeringshus lagt.
Onsdag 28. januar blev grundstenen for et kommende parkeringshus lagt. Foto: Presse

Høje Taastrup C-bydelen har gennem få år udviklet sig til et område med både arbejdspladser, boliger, butikker og kontorer, og nu går byggeriet af områdets andet parkeringshus i gang. P-huset kommer til at rumme 525 pladser og venter at give forbedrede muligheder for både beboere og besøgende.

- På få år er det lykkedes at skabe en blandet bydel med arbejdspladser og med både lejligheder og rækkehuse – og snart også friplejehjem, ældrekollektiv og beboerhus. Nu går vi i gang med bydelens andet parkeringshus, og med 525 pladser skaber vi markant forbedrede muligheder for at parkere til gavn for beboere og gæster, siger fungerende borgmester Kurt Scheelsbeck, formand for Høje Taastrup C-partnerskabet.

Færdigt næste år

Det nye parkeringshus forventer at stå færdigt i maj næste år, og bygningen kommer til at have et samlet areal på næsten 15.000 kvadratmeter, hvilket svarer til to fodboldbaner. Konstruktionen opføres i forskudte plan og følger højden på resten af bydelen. En del af P-husets pladser udstyres med el-ladestandere, og alle øvrige pladser gør man klar til kommende ladestandere. Dermed forbereder Høje Taastrup C sig til en fremtid med flere elbiler.

Det nye P-hus ligger ved Bornholms Allé, Hveen Boulevard og Falkenberggade i det østlige Høje Taastrup C.
Det nye P-hus ligger ved Bornholms Allé, Hveen Boulevard og Falkenberggade i det østlige Høje Taastrup C. Foto: Presse

Det nye P-hus ligger ved Bornholms Allé, Hveen Boulevard og Falkenberggade i det østlige Høje Taastrup C, og udenfor bygningen etableres handicappladser og særlige parkeringspladser til gæster. Facaderne får plader, som dæmper indkig til bilerne, og ydersiderne får beplantning med klatreplanter. Totalentreprenør Raundahl & Moesby fører byggeprojektet ud i livet.

Bygger på livet løs

I løbet af 2025 vil Høje Taastrup C have solgt samtlige byggefelter til boliger. Ud over boliger rummer bydelen en Netto-butik og kommunens nybyggede rådhus.

- Blot to grunde mangler at blive udviklet. De ligger ved Bornholms Allé og Halland Boulevard i den vestlige del af bydelen og giver ret til at bygge 30.000-40.000 kontor-kvadratmeter. Høje-Taastrup byråd har stået sammen om at skabe en af landets mest erhvervsvenlige kommuner, der har tiltrukket tusindvis af job. Flere kommuner langs den nye letbane omlægger hidtidige erhvervsområder til boliger, og Høje Taastrup C kan derfor være et attraktivt, lokalt alternativ for mange virksomheder, endda tæt på motorveje og gode togforbindelser, siger administrerende direktør Peter Mering.

Fra 2013 til 2023 steg antallet af job i Høje-Taastrup Kommune med næsten 11.000 til 41.400. Store arbejdspladser tæller blandt andre Copenhagen Markets, DSB’s hovedkontor, transportkoncernen DSV, Ikea, Nordea, Rockwool og Teknologisk Institut.

Bydelen forventer ved udbygning at rumme cirka 1.200 boliger og mellem 2.500 og 3.000 beboere.
Bydelen forventer ved udbygning at rumme cirka 1.200 boliger og mellem 2.500 og 3.000 beboere. Foto: Presse

Bydelen forventer ved udbygning at rumme cirka 1.200 boliger og mellem 2.500 og 3.000 beboere. Peter Mering vurderer værdien af det samlede byggeri til mellem 5 og 6 milliarder kroner. Høje Taastrup C råder over et grundareal på 185.000 kvadratmeter, svarende til 26 fodboldbaner. Den samlede byggeret fordeler sig på 240.000 kvadratmeter til boliger, erhverv og andre funktioner.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...