At Jean-Michel Basquiat levede et vildt og på alle måder farverigt liv, er uomtvisteligt. Den amerikanske kunstner med de haitianske rødder blev hurtigt berømt på en nærmest rockstjerneagtig-manér - hvilket på sin vis også er rammende for hans sex, drugs and rock'n'roll-prægede levestil. Men Basquiat var meget mere end bare myten om sit vilde liv. Han var en gudsbenådet kunstner, hvis værker nu for første gang nogensinde kan opleves i Skandinavien. Det kan de på Louisiana med udstillingen 'Headstrong' - der som navnet afslører, har hovedet som motiv.
Farverig og fantastisk: Mesteren Basquiat kan opleves på Louisiana med hovedet som omdrejningspunkt
For første gang nogensinde i Skandinavien kan man nu opleve værker af Basquiat. Udstillingen er netop åbnet på Louisiana.