Fastelavnsbollen er ikke længere bare en kage. I en tid præget af travlhed, skærmstøj og global uro søger danskerne mod det velkendte og trygge, og det kan mærkes helt ned i bagerierne. Hos Meny Kalundborg bliver der i år produceret titusindvis af fastelavnsboller for at følge med en eksplosiv efterspørgsel, som ifølge madhistoriker Bettina Buhl bunder i både tradition, barndomsminder og et voksende behov for små, fælles glæder.
35.000 fastelavnsboller langes over disken: - Når vi spiser den, bliver vi kulturbærere
Meny Kalundborg sælger i titusindvis af fastelavnsboller, og interessen vokser år for år. Ekspert peger på, at den klassiske kage rammer et dybt behov for både fællesskab og kulturel genkendelse.