Pop, rock og poesi i Vershuset

Bandet trækker på forskellige musikalske kræfter fra både pop og rock.

Bandet trækker på forskellige musikalske kræfter fra både pop og rock.

Foto: Presse

Mouritz/Hørslev Projektet begyndte at spille koncerter igen i starten af 2025 efter flere års pause. I 2026 lægger de igen vejen forbi danske spillesteder, herunder Vershuset i Næstved fredag 30. januar.

Siden debutalbummet i 2007 har Mads Mouritz og Lone Hørslev arbejdet sammen om at forvandle poesi til sange. Projektets fire album har efterhånden fundet vej til mange danskeres musikbiblioteker. Mads Mouritz står bag et lydunivers med pop og rock, mens Lone Hørslevs tekster beskriver blandt andet kærlighed, skovbrande og samfundsforhold.

Bandet trækker på forskellige musikalske kræfter fra både pop og rock. Musikken spænder fra dansk pop inspireret af 1980’erne til elementer fra rockmiljøet.

Deres nyeste album, Lykkelige Mennesker, udkom i 2021. Sangen ’Termodragten’ voksede langsomt fra udgivelse til at blive et radiohit med over en million streams på Spotify. I 2024 havde bandet også to sange med i X Factor.

Mouritz/Hørslev Projektets musik har tidligere fået betegnelsen audiopoesi, men har i dag også fået unge lyttere med sig. 

Koncert finder sted fredag 30. januar på Vershuset, Grønnegade 10 i Næstved. Dørene åbner klokken 20.00, og koncerten begynder klokken 21.00. Forsalg og yderligere information findes på vershuset.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...