Frivilligcenter modtager over en kvart million i støtte til børn og unge

Tina Holkmann Gerling, leder af Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm, glæder sig over, at de modtager fondsstøtte til at skabe nye tiltag for børn og unge i Hørsholm.

Tina Holkmann Gerling, leder af Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm, glæder sig over, at de modtager fondsstøtte til at skabe nye tiltag for børn og unge i Hørsholm.

Foto: PR

Smilene hos Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er store fortiden. Frivilligcentret har netop modtaget over en kvart millioner kroner i fondsstøtte.

Penge, som øremærkes til nye indsatser, der styrker trivsel, fællesskab og frivillighed for børn, unge og deres familier. Det oplyser Frivilligcenter & Selvhjælp i en pressemeddelelse. 

De tro fonde, der støtter  det lokale frivilligcenter er Vissing Fonden, Velliv Foreningen og Arbejdernes Landsbank Fond.

- Vi er taknemmelige for fondenes støtte. Med midlerne kan vi skabe trygge fællesskaber, hvor børn og unge får plads til at udvikle sociale færdigheder og trivsel. Samtidig betyder samarbejdet med pårørendeforeningen Stjernerne, at forældre og pårørende aktivt bidrager med viden og perspektiver, som er med til at forme tilbuddet, siger centerleder Tina Holkmann Gerling fra Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm.

Støtte fra tre fonde

Det er Vissing Fonden, der har bevilget hele 191.997 kr. til et samarbejde med pårørendeforeningen Stjernerne, hvor der etableres små, trygge fællesskaber for børn og unge, som står uden for det almindelige fritidsliv. 

Her får deltagerne støtte af frivillige til at udvikle sociale færdigheder, selvtillid og oplevelsen af at høre til, oplyser Tina Holkmann Gerling.

Velliv Foreningen støtter med 59.450 kroner til nye netværksgrupper og et onlinetilbud for pårørende i svære livssituationer, suppleret af dialogaftener med faglige oplæg.

Endelig giver Arbejdernes Landsbank Fond et bidrag på 26.000 kroner til uddannelse af frivillige, så lokale foreninger rustes til at skabe inkluderende og trygge fællesskaber for børn og unge med ekstra behov.

Dermed er den samlede fondsstøtte til Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm på 277.447 kroner.

Læs også

 

Styrker trivsel

- Vores samlede initiativ bygger på frivillig støtte, pædagogiske metoder og et stærkt samarbejde med lokale aktører. En vigtig del af arbejdet er den løbende kontakt med forældre og pårørende, hvor vi lytter til deres erfaringer og perspektiver. Det giver et solidt grundlag for at forme et tilbud, der styrker børnenes trivsel og åbner døren til meningsfulde fritidsfællesskaber, tilføjer centerleder Tina Holkmann Gerling.

Pårørendeforeningen Stjernerne er en lokal frivillig forening for pårørende til børn og unge med særlige forudsætninger. Her kan forældre og pårørende møde, dele erfaringer og støtte hinanden, så ingen behøver at føle sig alene.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...