Unge på rundtur på erhvervsuddannelser og 10. klasse

Studievejledere og mentorer var til stede på NEG på Absalonvej for at hjælpe de unge og deres forældre med at forstå uddannelsesmulighederne og besvare spørgsmål.

Studievejledere og mentorer var til stede på NEG på Absalonvej for at hjælpe de unge og deres forældre med at forstå uddannelsesmulighederne og besvare spørgsmål.

Foto: NEG

På Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (NEG) på Absalonsvej i Holbæk var der forleden åbent hus for kommende elever og deres forældre. Arrangementet gav de unge mulighed for at udforske uddannelsesmulighederne inden for 10. klasse, erhvervsuddannelser (EUD) og kombinerede uddannelser (EUX).

Studievejledere og mentorer var til stede for at hjælpe de unge og deres forældre med at forstå uddannelsesmulighederne og besvare spørgsmål. Studievejleder Tina Dyberg forklarede blandt andet, hvordan erhvervsuddannelserne er opbygget.

- Vi taler med de unge og deres forældre om valgmulighederne i erhvervsuddannelser. For os er opgaven ofte at få forklaret, hvordan erhvervsuddannelserne er bygget op. For eksempel at de første 20 uger på et grundforløb er fælles for en række uddannelser, og at eleverne først derefter vælger uddannelsesretning til for eksempel murer, siger studievejleder Tina Dyberg.

Frist for tilmelding

Mentorerne på NEG svarede også på spørgsmål om støtte til elever med særlige behov. Det kan være hjælpemidler til ordblinde og talblinde eller støtte til elever med fysiske handicap eller midlertidige udfordringer.

- Rammet kort ind, så er det mentorernes job at sikre, at elever med udfordringer får samme mulighed for at gennemføre en uddannelse som alle andre elever, siger en af NEG's mentorer.

De unge, der ønsker at starte i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse, skal tilmelde sig senest onsdag, 1. marts inden klokken 12 på optag.dk. På NEG kan de vælge mellem 10. klasse, EUD og EUX inden for flere fagområder, herunder tandklinikassistent, business og håndværkerfag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...