Gentofte-borger Sara Krüger Falk har viet sit liv til at bevare vores verden grøn.
Ansvarlig produktion og forbrug. Grøn transport. Sikre livet i verdens have. At biodiversitet bevares. Og fattigdommen nedbringes.
Dette kunne lyde som et grønt håb, de fleste nærer, men Sara Krüger Falk bruger faktisk størstedelen af sine vågne timer på at tvinge udviklingen i den rigtige retning. Både som direktør for Global Compact Network Danmark, som medlem af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål og som formand for 2030-panelet, der er et rådgivende organ for regeringen til at komme i mål med verdensmålene.For som hun forklarer i sit køkken i Gentofte, så kan vi ikke redde verdens have, øge biodiversiteten, hvis ikke vi også nedbringer fattigdommen, sikrer menneskerettigheder og skaber bedre arbejdsforhold.“Alle 17 verdensmål er tæt forbundne,” understreger hun.
”Rørende aktuelt”
Global Compact Network Danmark er en del af FN. Og det var generalsekretær og Nobelprismodtager Kofi Annan, der i sin tid startede det globale initiativ med en tale i Davos i Schweiz. Her understregede han vigtigheden af, hvordan virksomheder, nationer og stater skal stå sammen for at komme igennem udfordrende tider.
“Og det er jo rørende aktuelt. Både med coronakrisen, som havde en indvirkning på hele verdenshandlen, og nu alle de virksomheder, der kommer til at blive påvirket af krigen i Ukraine,” siger Sara Krüger Falk.
Som direktør i Global Compact Network er hun med til blandt andet at sikre ansvarligt forbrug og produktion hos virksomheder, hvilket er et hjertebarn for hende.
“Virksomheder har en kæmpe rolle at spille i forhold til at være aktivistiske. De kan nemlig stille krav i forhold til menneskerettigheder og korruption, når de vil åbne deres nye virksomhed i et land,” siger Sara Krüger Falk.
Når virksomheder henvender sig, hjælper hun dem til at kigge indad og blive konfronteret med deres negative virkning på verdensmålene. FN Global Compact Network er et globalt rammeværk for arbejdet med ansvarlighed og bæredygtigheder, der har en række tilbud til virksomheder for at få deres minus vendt til plus.
“Jeg er ikke i tvivl om, at ansvarlige virksomheder vinder på den lange sigt. Det ved store virksomheder som f.eks. Mærsk, som i dag har sat sig det mål at have en grøn og klimaneutral transport inden 2050. Flere andre virksomheder følger trop og sætter svære ambitiøse mål for fremtiden,” siger Sara Krüger Falk.
Handelsbevidsthed
Et af målene, Sara Krüger Falk har sat sig selv som direktør, er at skabe en større handelsbevidsthed hos virksomhederne. For ligegyldig hvilken vare, man handler med, så har den en indvirkning på kloden.
“Det er nemt at puste balloner op og hejse flag, når man erklærer sig bæredygtig som virksomhed, men man børe have en ærlig gennemgang af ens virksomhed og se i øjnene de steder, hvor man har en negativ indvirkning. Fra man producerer varen til forbrugeren er slut med at bruge den,” siger hun.
Ifølge Sara Krüger Falk kan virksomheder lige så godt komme i gang med at omstille deres bevidsthed, for udviklingen går kun i én retning.
“De vil hele tiden blive mødt af nye krav i forhold til bæredygtighed og skal kunne forklare, hvordan de vil reducere deres negative indvirkning på klimaet,” siger hun.
Og ja, at gøre sin virksomhed grøn og socialt ansvarlig, er dyrt. For prisen er uden tvivl en anden, når man stiller krav til kvalitet, lønforhold og fragt. Men Sara Krüger Falks erfaring er, at hvis man går i dialog med og stiller krav til sin leverandør, så kan man også opnå en mere langsigtet og gensidig forpligtende aftale.
“Hvis en virksomhed går helhjertet ind for at blive mere bæredygtig, så giver det et sundere forhold til ens leverandør, som både sikrer kvalitet af leverancen og en mere stabil arbejdsplads, der sikrer gode kår for deres ansatte. Og virksomheder vil opdage, at nye kundegrupper åbner sig for dem, når de kan dokumentere deres globale værdikæde,” siger hun.
Ny lovgivning på vej
En ny lovgivning fra EU er også på trapperne.
Her skal virksomheder yderligere begynde at dokumentere alt fra menneskerettigheder til CO2-udledning, indholdsstoffer i produktet og en cirkulær økonomi.
Samtidig stiller farten på omstillingen til bæredygtighed også krav til hende som direktør.
“Verden ændrer sig hele tiden, og vi skal holde os vågne for at sikre, at der ikke er nogen blinde vinkler. For eksempel har vi slet ikke haft nok fokus på biodiversitet-krisen. Forskere over hele verden alarmerer om, at dyre- og plantebestanden reduceres kraftigt. Virksomheder skal være med til at passe på biodiversiteten. Det skal vi arbejde på ved blandt andet at have fokus på vores forbrug af varer, som kræver skovrydning, som f.eks. palmeolie og soja, som bruges i foder. Vi skal også være opmærksom på negative indvirkninger af grøn energi fra eksempelvis store vindmøller ude i havene, som kan være med til at forstyrre dyrelivet og yngleområderne,” siger hun.
Kritiske unge forbrugere
Dem, der er med til at øge farten på omstillingen til bæredygtighed, er den kritiske forbruger og de store klimabevægelser, fortæller Sara Krüger Falk.
Den øgede bevidstgørelse bliver især styrket blandt de unge med den unge miljøforkæmper Greta Thunberg i spidsen.
Og Sara Krüger Falk kan kun opfordre flere til at stille kritiske spørgsmål. Som når unge skriver til LEGO om, hvorfor deres klodser skal være pakket ind i plasticposer.Hvordan bevarer du optimismen omkring, at vi kommer til at efterleve verdensmålene, og verden bliver et bedre sted?
“Jeg vil altid hævde, at selvfølgelig kan vi det. Men jeg kan også have perioder, hvor jeg bliver trist. Hvor jeg bliver konfronteret med data fra forskere, der viser, hvor galt det står til med klimaet. Fattigdommen er for første gang steget i 20 år. Med krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland, som er en af de største kornproducenter, bliver fødevareindustrien ramt, og det kommer til at ramme skævt i forhold til verdens fattige og rige,” siger hun.
Men det, som bevarer Sara Krüger Falks optimisme, er mødet med alle de ildsjæle, som vil gøre en forskel. Der ligesom hende selv tager verdensmålene alvorligt.
“For hvis ikke vi gør, lover jeg dig for, at det kun kommer til at påvirke os allesammen,” siger hun.
Verdens lande har sat sig et mål om, at inden 2030 skal de efterleve FN’s 17 verdensmål. Men regeringer kan ikke alene bære ansvaret. Kommuner, virksomheder og borgere må også gøre deres indsats.
Over en række artikler vil Villabyerne sætte fokus på lokale tanker, initiativer og handlinger, der sætter skub i den rigtige retning. Dette er den femte i rækken.
Send os dine personlige erfaringer, gode råd eller idéer til, hvordan du arbejder med verdensmålene og deltag i udlodningen af ’Verdensmål og Notesbog’.
Emnefelt: Verdensmål og send til: Villabyerne.red@sn.dk
– FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York den 25. september 2015.
– Det blev en meget inddragende proces, hvor bl.a. civilsamfundsorganisationer, forskere, stater, regioner og virksomheder blev taget med på råd til at udformere 17 mål og 169 delmål, som vi skal nå inden 2030.
– I juni 2021 lancerede regeringen en ny handlingsplan for Verdensmålene i Danmark med det formål at få dem systematisk med i politikudvikling og den offentlige drift.