En 60-årig kvinde, der torsdag morgen blevet fløjet i lægehelikopter til et hospital efter, at hun blev fundet livløs i vandet ved en strand i Greve, er afgået ved døden.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Politi Update torsdag først på eftermiddagen.
De pårørende er underrettet om dødsfaldet.
Politiet og redning rykkede ud til stranden ved Niels Pedersensvej i Greve efter, at der klokken 7.59 torsdag morgen kom et opkald til 112 om en livløs person i vandet. Det var en forbipasserende, der havde fundet observeret personen i vandet.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man ikke har yderligere kommentarer til dødsfaldet. Der er ikke noget, der tyder på, at der skulle ligge en kriminel handling bag dødsfaldet.
Politiet oplyser i sin døgnrapport udsendt fredag formiddag den 23. januar, at kvinden var iført badedragt og badesko, da hun blev fundet i vandet.
Den 60-årige kvinde var fra lokalområdet.