Kraftig brand i spisested

Kraftig ildebrand raser på spisested i Albertslund - brandvæsenet er i fuld aktion.

Der er brand i et spisested, nær en tankstation tirsdag eftermiddag

Der er brand i et spisested, nær en tankstation tirsdag eftermiddag

Foto: Presse-fotos.dk

Opdateret klokken 18.14: Hovedstadens Beredskab oplyser til Sjællandske Nyheder, at spisestedet er brændt helt ned. Selve branden er blevet slukket igen, men man er fortsat til stede og laver den sidste efterslukning.

Der har tirsdag eftermiddag været kraftig ildebrand i et spisested i Albertslund. Brandvæsnet er massivt til stedet.

Det bekræfter Martin Kjærsgaard, vagthavende operationschef hos Hovedstadens Beredskab, over for Sjællandske Nyheder.

Der er tale om spisestedet Boys Shawarma og Kylling, der står i flammer. På billeder kan man se flammerne stå ud fra spisestedet.

- Der er tale om en kraftig ildebrand, og vi har sendt massiv udrykning derhen. Vi har ikke overblik over om, der eventuelt kan være tilskadekomne, da 112-meldingen ikke kom fra spisestedet, siger Martin Kjærsgaard.

Spisestedet ligger i forbindelse med en ubemandet tankstation, men operationschefen oplyser, at tankstationen ikke er i fare eller har været der.

Meldingen kom klokken 14.16, og Hovedstadens Beredskab vil være til stede i nogle timer endnu. 

Der er brand i Albertslund tirsdag eftermiddag.
Der er brand i Albertslund tirsdag eftermiddag. Foto: Presse-fotos.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...