Kunstgruppen Hearts, som består af fem kvindelige kunstnere, har indtaget Annaborg med en udstilling med temaet 'Tæt på', som kan ses frem til søndag den 22. februar.
Passende for temaet kan man ved indgangen tage en pap-kikkert, hvor igennem man kan se værkerne helt tæt på.
Rie Winkler udstiller skraldekunst, Hanne Ladegaard tekstilkunst, Maria Blok Hansen mixed media kunst, Sisse Fog Odgaard tekstilkunst med aftryk af bryster af opererede kvinder, og endelig viser Katja Bjergby malerier med masser af farver.
Der er gratis adgang og åbent torsdag til søndag samt på helligdage kl. 12-16.