Tryghedsvagt overfaldet på Køge Station - 64-årig nu sigtet for vold

Det var på Køge Station at en tryghedsvagt søndag aften blev overfaldet af en 64-årige mand

Det var på Køge Station at en tryghedsvagt søndag aften blev overfaldet af en 64-årige mand

Foto: Anders Fallesen

For at øge sikkerheden har DSB indsat såkaldte ”tryghedsvagter” på flere danske stationer. Søndag aften blev en mildest talt dårlig dag på jobbet for en tryghedsvagt på Køge Station, da vedkommende blev overfaldet af en 64-årig mand.

Kl. 22.12 modtog politiet en anmeldelse om hændelsen, hvor den 64-årige havde overfaldet tryghedsvagten og ud over dette opført sig utryghedsskabende over for flere personer på Køge Station.

Kort tid efter anmeldelsen ankom en patrulje til stationen og anholdt den 64-årige mand, som tydeligt var meget beruset. Politiet vurderede, at den 64-årige ikke kunne tage vare på sig selv og overdragede ham derfor til sygehuset, hvor han kunne få lov at komme til sig selv igen.

Manden er nu blevet sigtet for vold mod en person i offentlig tjeneste og kan forvente at høre mere i sagen på et senere tidspunkt.

Hændelsen kommer efter, at Køges Byråd for nyligt fremlagde planer om en ”tryghedspakke”, hvor blandt andet tryghedsvagter på stationerne skal være med til at skabe en tryggere færden i nattelivet for kommunens borgere.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...