Han står på tanken og skal hente en pakke, som han har skullet så mange gange før. Den ene medarbejder hvisker til den anden, men Mikkel Dam kan stadig godt høre dem: ”Det er borgmesteren!”. Det har han ikke prøvet før, og det er både ”mega underligt”, samtidig med at det gør ham ”ubeskrivelig stolt”. Og for bare et år siden havde det været et komplet utænkeligt scenarie.