Kæmpe ejendom til salg - koster 120 millioner

Next har sat deres bygning på Fabriksparken 31 til salg.

Next har sat deres bygning på Fabriksparken 31 til salg.

Foto: Presse

Next har købt Kopenhagen Furs tidligere domicil i Glostrup, og det betyder, at de nu sætter Fabriksparken 31 til salg til en af pris af 120 millioner kroner. 

Flytningen er vigtig, lyder det fra ledelsen:

- Vi er rigtig glade for beslutningen. Det er en vigtig investering for os, og vi er spændte på fremtiden. Der er stor intern opbakning om den omfattende transformation og flytteprojekt, hvor vi samler en række af vores erhvervsuddannelser, efteruddannelser og skoleoplæring i et stort campusfællesskab. Her kan vi skabe endnu bedre rammer for de cirka 2.000 elever, kursister, medarbejdere og samarbejdspartnere, der får deres daglige gang i Glostrup, siger  Kim Saastamoinen-Jakobsen, der er vicedirektør i Next Uddannelse København, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi er kommet så langt i processen, at vi nu sætter to af vores ejendomme, som vi i de kommende år vil fraflytte, til salg. De første hold elever vil starte på Hovedstadens Håndværkercampus i Glostrup, når uddannelserne starter op efter sommerferien 2026. Det er en vanskelig og omfattende opgave at flytte en række enheder sammen, som skal foregå gradvist i ferievinduerne. Vi kan ikke flytte alle på engang, så det vil foregå i løbet af de kommende to til tre år, før vi har alt på plads, siger altså vicedirektøren.

Bygningen på Fabriksparken 31 ligger i Albertslund Kommune med postnummer i Glostrup. Den er på 17.228 kvadratmeter og indeholder både undervisnings-, kontor, værksteds- og lagerfaciliteter, og har altså fået en pris på 120 millioner kroner. 

Det er EDC Erhverv Poul Erik Bech, der formidlede salget af det tidligere minkhovedsæde til Next, der har fået opgaven med at formidle salget af bygningen på Fabriksparken 31.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...