Helene Egelund, kendt skuespiller fra Farum, er blevet indstillet til en pris. Og det er ikke for en præstation på scenen, film eller tv - men i litteraturens verden.
Derimod er Helene Egelund blevet indstillet for en lydbog, hun har indlæst, til det, der kaldes Mofibo Awards 2026. Hun er nomineret i kategorien "Roman" for sin indlæsning af Jesper Bugge Kolds "Hvor ilden brænder".
Det er en historisk roman om danske udvandrere og er andet bind i serien om Johanne og hendes families udvandring til Amerika. Den udspænder sig i 1883, hvor Johanne i fire år har boet i Nebraska.
Afstemningen om at blive endeligt nomineret er åben frem til 28. januar. Herefter findes de tre finalister i hver kategori, og de endelige vindere kåres af en jury og afsløres ved det Mofibo Awards-show 11. marts i Cirkusbygningen.
I alt er der 90 shortlistede titler med i opløbet, oplyser Mofibo i en pressemeddelelse.