Nu hænger nobelprismodtager på slottet

Nyt portræt af én af Danmarks vigtige videnskabsmænd blev afsløret torsdag.

Frederiksborg afslører torsdag et nyt portræt til samlingen.

Frederiksborg afslører torsdag et nyt portræt til samlingen.

Foto: Pierre-Alain Parfond/Frederiksborg

Et spritnyt portræt, som en kendt kunstner står bag, er nu kommet op at hænge på væggene på museet på Frederiksborg Slot. 

Den Korte Version
  • Et nyt portræt af nobelprismodtager Morten Meldal, skabt af kunstner John Kørner, er afsløret på Frederiksborg Slot.
  • Valget af Kørner skyldes hans modige tilgang til kunst, der spejler forskerens fritænkning og fantasi.
  • Portrættet viser Meldal i et abstrakt landskab, der symboliserer hans arbejde med kemi og ideer.
  • Museet fremhæver vigtigheden af at inkludere videnskabsfolk i portrætgalleriet for at understrege Danmarks forskningsidentitet.
  • En ny audioguide introduceres for at give besøgende indsigt i portrætternes og videnskabsfolkenes betydning.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Portrættet, som blev afsløret torsdag aften, forestiller forsker og nobelprisvinder Morten Meldal og er udført af billedkunstner John Kørner. Valget faldt naturligt på John Kørner, da han, ifølge museumsdirektør Ulla Tofte, er modig nok til at lave et anderledes portræt:

- Det var vigtigt at finde én, der havde noget til fælles med Morten Meldal. Og hvad har kunst og forskning til fælles? Begge dele kræver fantasi og fritænkning. Dét har både Meldal og John Kørner, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Læs også

Former dansk identitet

Det er vigtigt for museet, at videnskabskvinder og -mænd er præsenteret i portrætgalleriet på Frederiksborg, fordi de former dansk identitet og opfattelsen af Danmark som en forskningsnation, skriver museet. Derfor er portrættet af nobelprismodtager Morten Meldal kommet til verden. 

Han er professor i kemi og en af Danmarks mest anerkendte kemikere. I 2022 modtog han Nobelprisen i kemi for sin opdagelse af “click chemistry”, “kli-kemi” - en metode til at samle molekyler hurtigt og præcist, som har afgørende betydning for udvikling af blandt andet nye lægemidler.

Læs også

På det nye portræt ses Morten Meldal med sikkerhedsbriller og hvid kittel midt i en forklaring, og ifølge museet er han skildret i et 'vibrerende, nærmest abstrakt landskab, måske i en eksplosion af gasser, krystaller, molekyler – og ideer'. Farverne er karakteristiske for Kørner og holdt i syrlige og neonagtige nuancer.

Nu hænger portrættet side om side med andre videnskabsportrætter helt tilbage fra 1500-tallet, blandt andre af Tycho Brahe, Niels Stensen (Steno), Inge Lehmann og Niels Bohr.

Læs også

Ny audioguide

Sammen med det nye portræt kan man i forlængelse af portrætafsløringen komme tæt på processen med portrættet og følge, hvordan både kunstner og forsker arbejder med ’problemer’ og undersøgelser af verden omkring sig.

Museet lancerer også en ny audioguide, som guider gæsterne rundt i samlingens portrætter af videnskabsfolk.

Læs også

Morten Meldahl er skildret i et 'vibrerende, nærmest abstrakt landskab.
Morten Meldahl er skildret i et 'vibrerende, nærmest abstrakt landskab. Foto: Frederiksborg/presse
En rørt Morten Meldal var med til afsløringen.
En rørt Morten Meldal var med til afsløringen. Foto: Pierre-Alain Parfond/Frederiksborg
Kunstneren bag er John Kørner.
Kunstneren bag er John Kørner. Foto: Pierre-Alain Parfond/Frederiksborg

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...