Damhuskroen lukker midlertidigt og skifter koncept

Det er uvist, hvilke ændringer der er tale om. 

Mon ikke det nye koncept i et eller andet omfang fortsat tilbyder dansegulv og fadøl.

Mon ikke det nye koncept i et eller andet omfang fortsat tilbyder dansegulv og fadøl.

Foto: Arkiv

The Old Irish Pub på Damhuskroen ændrer koncept. 

Det skriver beværtningen i Rødovre i et opslag på deres kanaler på sociale medier. 

"The Old Irish Pub, som I kender den på Damhuskroen, lukker ned, men vi kommer vanvittigt stærkt tilbage i februar måned med et nyt koncept," lyder det i opslaget. 

Dermed holder pubben, som er en del af Nordens største pubkæde, allerede lukket fra dags dato. 

"Lav det om til et ældre publikum," skriver en person i kommentarsporet og efterspørger "et sted at danse uden skoletasker."

Damhuskroen har fungeret som kro siden 1757 og blev i 2020 solgt for små 21 millioner kroner til investeringsvirksomheden Proximus. 

I september 2021 havde The Old Irish Pub første åbningsdag i de historiske lokaler på Roskildevej. 

Læs også

Holder åbent en enkelt aften

Det fremgår dog af deres facebookside, at pubben vil holde eksklusivt åbent fredag den 16. januar i forlængelse af en julefrokost i huset. 

Sjællandske Nyheder har kontaktet The Old Irish Pub med henblik på at høre mere om det nye koncept, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Den 3. september 2021 kunne The Old Irish Pub fejre første åbningsdag efter flere corona-udskydelser. Nu ændrer stedet sit koncept.
Den 3. september 2021 kunne The Old Irish Pub fejre første åbningsdag efter flere corona-udskydelser. Nu ændrer stedet sit koncept. Foto: Arkiv

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...