Tirsdag 20. januar kl. 16.30 til 17.15 spiller Nynne&Marie skumringskoncert i Asminderød kirke.
Duoen inviterer til en rejse gennem døgnets overgange med musik. De bevæger sig fra aftenens eftertænksomhed til nattens melankoli, gennem skumringens time og frem mod morgenlyset.
De spiller værker af blandt andre Schubert, Clara Schumann, Strauss og Ólafur Arnalds. Værkerne skildrer menneskets følelsesliv gennem stemningsbilleder fra aften og nat til morgen og daggry.