Malene Lindstorff har efterhånden vænnet sig til, at hendes hjerte springer op i halsen. Det sker hver gang hun hører en bil eller en motorcykel gasse op og køre ud af Ringsted på Sorøvej med alt for høj fart. Siden 2019, hvor hun flyttede i hus helt ud til Sorøvej, er hendes alarmberedskab blevet testet jævnligt af frygten for alvorlige uheld på vejen. Mandag aften blev to børn hårdt kvæstet og måtte flyves på hospitalet med helikopter tæt på Malenes hjem, og nu ønsker hun opmærksomhed på problemet.
Efter ulykke med kvæstede børn: Malene frygter det værste
Malene Lindstorff ønsker opmærksomhed på farlige trafikforhold efter mandagens alvorlige ulykke.